Du kan ikke lige nå det

Røde blink. Ringende klokker. Bomme, der sænker sig. For de fleste er signalerne klare: Stop, vent, og kryds først, når varslingen er ophørt.

Langt de fleste respekterer advarselssignalerne. Alligevel registrerede Banedanmark i 2025 hele 471 nærved-ulykker ved landets jernbaneoverkørsler. Det er en stigning på 46 procent sammenlignet med året før.

Nogle gange skyldes det, at trafikanter tager chancer og forsøger at nå over, inden toget kommer. Andre gange handler det om uopmærksomhed, distraktion eller en fejlvurdering af situationen. Fælles for dem alle er, at konsekvenserne kan være alvorlige.

Sikkerhed i jernbaneoverkørsler

Vi investerer blandt andet i:

  • opgradering af overkørsler
  • flere bomme og forbedrede sikkerhedsanlæg
  • overvågning og analyse af farlige situationer
  • information og oplysning til trafikanter

 

Sådan krydser du en overkørsel

Men sikkerhed handler ikke kun om teknik. Den afhænger også af, at alle trafikanter stopper op og respekterer signalerne, når de krydser sporene.

  1. Stop, når varslingen går i gang.
  2. Vent, mens toget passerer.
  3. Kør eller gå først når signalerne melder klar bane
Animationsfilm

Er du en af dem, som er i tvivl?

Er du en af dem, som er i tvivl om, hvilke regler der gælder, når du skal krydse sporet, så kan du blive klogere lige her.

Hjælp os med at sprede budskabet

Animationsfilm

Download og del animationsfilmen 'Sådan krydser du en overkørsel'.

Download filmen

Plakat

Print vores plakat og hæng den op på din arbejdsplads eller i din fritidsklub.

Download plakaten

Mere om emnet

Farlig adfærd ved jernbaneoverkørsler stiger markant

Langt de fleste respekterer blink, klokker og bomme ved landets jernbaneoverkørsler. Alligevel registrerede Banedanmark i 2025 hele 471 nærved-ulykker, hvor det var tæt på at gå galt. Det er en stigning på 46 procent sammenlignet med året før. Det bekymrer Banedanmark, og derfor advarer vi nu danskerne mod en adfærd, der hvert år sætter menneskeliv på spil.

Overkørsel med advarselsanlæg

Overkørsler får overvågningskameraer

Seks overkørsler uden bomanlæg på strækningen Tinglev-Sønderborg får midlertidig videoovervågning.

Overkørsel med tog i sporet

Når du skal krydse jernbanen

Sådan krydser du banen.

Bom og advarselsanlæg i overkørsel

Banedanmark planlægger opgradering af overkørsler på Vestbanen

Banedanmark går nu i gang med at undersøge, hvordan de resterende sikrede overkørsler på Vestbanen kan blive opgraderet med bomme.

Jernbaneoverkørsel_Bramming_Tønder

Ni overkørsler på den statslige jernbane er uden bomme

I de seneste år har Banedanmark opgraderet flere hundrede overkørsler og forsynet dem med bomme. Nu er der ni overkørsler tilbage uden bomme på statslige jernbanestrækninger, hvor der kører passagertog, mens Banedanmark er ansvarlige for 20 overkørsler uden bomme på privat- og havnebaner.

Nye overkørsler.

16 sønderjyske overkørsler bliver opgraderet med bomme i forbindelse med nyt signalsystem

Der er bedre forhold på vej til trafikanter, som skal krydse jernbanen mellem Bramming og Tønder. I forbindelse med det nye digitale signalsystem opgraderes en lang række overkørsler.

Jernbanedæmning

Banedanmark forbereder det nye signalsystem på Svendborgbanen

Banedanmark er gået i gang med at gøre Svendborgbanen klar til at få nyt digitalt signalsystem.

""

Kryds aldrig sporet

Alt for mange mennesker sætter livet på spil ved at krydse sporet. Det er både ulovligt og livsfarligt at krydse sporet.

Bomanlæg

Toget kan ikke nå at stoppe. Men det kan du.

Tre gange om ugen er der nogen, der er tæt på at blive ramt af et tog i en jernbaneoverkørsel. Nu sætter transportminister Benny Engelbrecht gang i en landsdækkende kampagne, der skal mindske antallet af ulykker og farlige situationer ved jernbaneoverkørsler.

Usikret overkørsel

Oplysningskampagne om overkørsler

Transportminister Benny Engelbrecht sætter gang i en kampagne med fokus på at øge opmærksomheden hos trafikanterne, når de krydser en overkørsel.