Fjernbanen

Banedanmark udskifter fjernbanens gamle analoge signaler og sikringsanlæg med et nyt digitalt signalsystem. 

Om fjernbanens nye signalsystem

Banedanmark er i fuld gang med at etablere fjernbanens nye signalsystem, ERTMS (European Railway Traffic Management System). Det skal erstatte jernbanens gamle signalanlæg, der giver forsinkelser for togtrafikken. ERTMS er et moderne it-baseret system til fjernbanen, hvor al datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og tog foregår via radio. Med det nye system, skal der ikke længere være fysiske signaler langs sporene, som vi kan se dem i dag. I stedet vises signalerne direkte til lokomotivføreren på en skærm i togets førerrum.

ERTMS er et fælleseuropæisk standardsystem for jernbaner. Det giver mulighed for at køre grænseoverskridende trafik, og vil løbende komme til at erstatte de nationale signalsystemer rundt om i Europa.

En totaludskiftning af jernbanens gamle signalsystemer til et moderne signalsystem betyder langt mindre udstyr langs banen. Det betyder, at antallet af fejl vil falde markant og at op mod 80 % af de signalfejl der er på banen i dag, vil forsvinde og dermed give flere tog til tiden.

Samtidig skal der ikke længere bruges penge til at drive og vedligeholde de flere tusinde fysiske signaler på fjernbanen. Derudover giver det mulighed for at køre flere tog og med højere hastighed på visse strækninger på fjernbanen.

 

 

 

Nyt signalsystem på fjernbanen


Frem mod 2033 udruller Banedanmark den nye signalsystem på fjernbanen
- strækning for strækning.
Planen er opdateret i oktober 2024.

Kortet som PDF.

 

Nyt fælles europæisk signalsystem

Fjernbanens nye signalsystem, European Railway Traffic Management System (ERTMS), er en fælles europæisk standard for signalsystemer til jernbaner, der består af togkontrolsystemet ETCS og radiosystemet GSM-R. På den danske fjernbane baseres det nye system på det såkaldte ERTMS-niveau 2.

Mange lande i Europa anvender allerede i dag ERTMS på enten niveau 1 eller 2 på flere strækninger. Samtidig er en række lande i gang med at etablere og tage systemet i brug på flere strækninger.

Med ERTMS-niveau 2 foregår al datakommunikation mellem signalsystemet og togene via digital GSM-R radio. Kommunikationen foregår mellem et radioblokcenter og togenes ETCS-computer. GSM-R radio bruges også som togradio f.eks. til talekommunikation mellem lokomotivfører og fjernstyringsmedarbejder.

Togtrafikken kan lettere krydse grænser

Med det fælles europæiske ERTMS bliver det fremover muligt at styre samme tog gennem flere lande uden særskilte togkontrol- og radiosystemer. I dag skal tog være rustet med de enkelte landes nationale tog-kontrolsystemer og radiosystemer for at kunne køre i flere lande. For eksempel har Thalys-togene, der i dag kører mellem Paris og Köln seks forskellige togkontrolsystemer. Det vil ikke længere være nødvendigt efter udskiftningen til ERTMS, da ERTMS er et europæisk standardsystem, der efterhånden vil erstatte de nationale togkontrolsystemer.

Overgang mellem gammelt og nyt signalsystem

Hele den danske fjernbane skal udstyres med nyt signalsystem, strækning for strækning. Det betyder, at der kommer en periode, hvor mange tog skal kunne køre fra strækninger med gammelt signalsystem over på strækninger med ny signalteknologi.

Derfor har Banedanmark udviklet et oversættelsesmodul, en såkaldt STM (Specific Transmission Module). Modulet tilsluttes et ERTMS-udrustet tog, og gør det muligt for toget også at køre på informationerne fra det nuværende danske sikkerhedssystem ATC. Modulet oversætter så at sige informationerne fra strækningens danske ATC til togets ERTMS udrustning.

Metoden skal også bruges i Øresundstogene, som skal kunne køre på både danske og svenske systemer. Her udstyres togene med ERTMS og både dansk og svensk STM. Når et dansk tog kører i Danmark vil dansk STM oversætte den danske ATC til togets ERTMS. Når toget så krydser ind i Sverige vil svensk STM på samme måde oversætte den svenske ATC til togets ERTMS.

Om fjernbanens nye signalsystem

Banedanmark er i fuld gang med at etablere fjernbanens nye signalsystem, ERTMS (European Railway Traffic Management System). Det skal erstatte jernbanens gamle signalanlæg, der giver forsinkelser for togtrafikken. ERTMS er et moderne it-baseret system til fjernbanen, hvor al datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og tog foregår via radio. Med det nye system, skal der ikke længere være fysiske signaler langs sporene, som vi kan se dem i dag. I stedet vises signalerne direkte til lokomotivføreren på en skærm i togets førerrum.

ERTMS er et fælleseuropæisk standardsystem for jernbaner. Det giver mulighed for at køre grænseoverskridende trafik, og vil løbende komme til at erstatte de nationale signalsystemer rundt om i Europa.

En totaludskiftning af jernbanens gamle signalsystemer til et moderne signalsystem betyder langt mindre udstyr langs banen. Det betyder, at antallet af fejl vil falde markant og at op mod 80 % af de signalfejl der er på banen i dag, vil forsvinde og dermed give flere tog til tiden.

Samtidig skal der ikke længere bruges penge til at drive og vedligeholde de flere tusinde fysiske signaler på fjernbanen. Derudover giver det mulighed for at køre flere tog og med højere hastighed på visse strækninger på fjernbanen.

 

 

 

Stopskilt ved Lellinge

Fra analoge signaler til nyt digitalt signalsystem

Der går flere års planlægning og forberedelse forud, når et helt nyt signalsystem skal installeres, integreres og tages i brug på fjernbanen.

Læs om overgangen
Balise

Nyt udstyr i sporet

For at gøre banen klar til det nye signalsystem skal Banedanmark installere nyt teknisk udstyr og opgradere/udskifte dele af det eksisterende udstyr.

Læs om udstyret i sporet
I førerrummet

Nyt udstyr i togene

Med det nye system modtager lokomotivføreren signalet direkte på en skærm i førerrummet via radiokommunikation. Det kræver nyt udstyr i alle tog på fjernbanen.

Læs om udstyret i togene

Seneste nyt

18.06.2024
En overkørsel i Knabstrup får nye bomme og varslingsanlæg som forberedelse til udrulning af nyt signalsystem.

Banedanmark udskifter 17 overkørsler mellem Roskilde og Kalundborg

17 overkørsler på Nordvestbanen får i år nye bomme og varslingsanlæg som forberedelse af nyt signalsystem.

14.05.2024
Markerboard fra Ny Bane København-Ringsted

Ny udrulningsplan på plads for det digitale signalsystem i Østdanmark

Banedanmark og Alstom har nu udarbejdet en ny tidsplan for udrulningen af nyt signalsystem i Østdanmark

03.04.2024
90-års fødselsdag for S-banen

90-årig S-bane er i sit livs form

Den 3. april fylder hovedstadsområdets trafikale livsnerve 90 år.

17.05.2023
S-tog ved Dybbølsbro

Derfor er nyt signalsystem på S-banen blevet en succes

Fagbladet Ingeniøren har været en tur med S-toget fra København for at høre om det nye signalsystem (CBTC).

27.02.2023
Sporfornyelse

Fremtidens grønne bane får masser af nye spor i 2023

I 2023 fornyer Banedanmark sporene flere steder på den travle jernbanestrækning mellem landsdelene.

27.02.2023
S-tog nær Dybbølsbro Station

Nyt signalsystem giver færre fejl og forbedrer S-banens punktlighed

Antallet af forsinkelser på S-banen, som Banedanmark er ansvarlige for, er faldet.

13.12.2022
Samtlige tog skal udrustes med nyt teknisk udstyr

Spor, strøm og signaler til fremtidens grønne bane

I 2022 er Danmark kommet endnu et stort skridt nærmere fremtidens grønne og attraktive jernbane.

26.09.2022
S-tog ved Dybbølsbro

Nu kører hele S-banen på nyt digitalt signalsystem

Banedanmark har nu taget det nye, digitale signalsystem i brug på hele S-banen.

06.05.2022
 ""

To jyske strækninger opgraderes med nyt signalsystem

I august 2022 får strækningerne Vejle-Holstebro og Herning-Skanderborg et nyt, digitalt signalsystem.

28.04.2022

Mere end 2.500 personer er nu oplært i nye signalsystemer

Banedanmark er nu over halvvejs i indsatsen med at uddanne bl.a. lokomotivførere og trafikledere i at bruge nye, digitale signalsystemer.

25.03.2022

Nyt signalsystem testes på den sydlige del af S-banen

Inden hele S-banen senere på året kan overgå til et nyt, digitalt signalsystem, skal det testes på de tre sidste linjer.

17.01.2022
S-tog kører på banen nær København H

S-banen i Indre København tager et teknologisk kvantespring

Et nyt, intelligent signalsystem er nu taget i brug på S-banen i det centrale København.

14.01.2022
S tog kører forbi perron med skygger af passager der står og venter

Nu bliver Københavns trafikale hjerte digitalt

På S-banen i det indre København er Banedanmark klar til at tage et nyt, intelligent signalsystem i brug.

07.12.2021
Trafiktårnet ved i brugtagning

Historisk trafikkorridor i mål med nyt signalsystem

Første etape på banen mellem Ringsted og Femern er nu klar med nyt signalsystem.

27.08.2021
Test på Ringsted-Femern Banen

Nyt signalsystem mellem Mogenstrup og Nykøbing Falster bliver testet

Inden det nye system kan tages i brug til vinter, skal det testes i fire weekender i september og oktober.

11.08.2021
 ""

Overblik: Sådan går det med udrulningen af de nye signaler

På både fjernbanen og S-banen er udrulningen af nye, digitale signalsystemer i fuld gang og i god gænge.

EU TEN-T