Allersidste hånd på det nye signalsystem i Syd- og Sønderjylland

Banedanmark er i fuld gang med de sidste installationer til det nye digitale signalsystem ved Tønder og Bramming.

Jernbaneoverkørslerne ligger tæt i det flade sydvest- og sønderjyske marsklandskab. Ja, faktisk kan man nogle steder se fra den ene overkørsel og hen til den næste her jernbanen mellem Tønder og Bramming, hvor Banedanmark aktuelt er i fuld gang med de sidste installationer til det nye digitale signalsystem.

 

Overkørslerne summer af signalarbejde denne solbeskinnede forårsdag, hvor byggeleder Jan Engel Højergaard Pedersen fra Banedanmarks signalprogram viser rundt på flere af arbejdslokationerne

Som byggeleder kender han de 48 overkørsler så godt som sin egen orange bukselomme. For Jan Engel Højergaard Pedersen har brugt mange timer og dage på at køre rundt og føre opsyn med arbejdet og håndtere de uforudsete udfordringer, der næsten altid opstår, når man har at gøre med et kompliceret anlægsarbejde.

”Lige nu er vi ved at fjerne de gamle vejsignaler, betonfundamenter, bomme og bomdrev i overkørslerne. Derefter monterer vi det nye udstyr, der kan kommunikere med det nye signalsystem. Flere steder opgraderer vi samtidig sikkerheden i overkørslerne ved at etablere vejbomme og stibomme, hvor der tidligere kun var lys og klokker, fortæller Jan Engel Højergaard Pedersen.

Bommene skal matche vejbredden

I overkørslen på Energivej i Skærbæk er tre elektrikere fra Strukton i færd med at montere det første af de to nye bomdrev. De får assistance af deres kollega i en stor Volvo-gravemaskine, der løfter bomdrevet og sænker det ned i den korrekte position, så de kan fastspænde det med massive møtrikker på det stålfundament, som forinden er presset i jorden. Det hele foregår med snorlige præcision, så alt flugter korrekt.

Nogle meter væk ligger det gamle vejsignal, bom og bomdrev i græsset.

”Det udtjente udstyr samles og køres bort på paller. Noget skal gemmes og genbruges, fx de gamle klokker og lanterner. Men størstedelen skal skrottes, forklarer byggelederen.

5 km længere sydpå i overkørslen på Søndervej i Døstrup har et andet arbejdshold travlt med at montere og tilpasse de bomme, som skal lukke af for overkørslen, når der kører tog forbi. Der lyder en højlydt hvinen fra en rundsav, mens to montører saver spidsen af bommen, så den får præcis den rigtige længde, der matcher vejens bredde. Imens er deres kolleger i fuld sving med at tilslutte el- og signalkabler til både bomdrev og signaler.

Koordineret holdindsats

Der arbejdes samtidigt i flere overkørsler mellem Bredebro og Skærbæk denne mandag.

Vores entreprenør Hitachi-Strukton er organiseret i flere arbejdshold, der hver især udfører forskellige opgaver. Anlægsholdene er fortrop - de nedtager det gamle udstyr, udlægger kabelrør og sætter fundamenter til de nye vejsignaler og bomdrev. De monterer også selve bomdrevet, der skal holde bommene,” siger Jan Engel Højergaard Pedersen og fortsætter:

Derefter er det installationsholdene, der monterer de nye bomme, rejser de nye vejsignaler og tilslutter kabler. Oprydningsholdet reetablerer omkring arbejdspladserne, så alt ser pænt ud igen. Herefter kommer testholdene og tester, at vejsignalernes og bommenes lys, lyd og mekaniske dele spiller sammen med det digitale signalsystem.”

”Det betyder, at der arbejdes effektivt i flere overkørsler samtidigt, og at de ikke forsinker eller går i vejen for hinanden,” pointerer byggelederen.

Til fods langs jernbanen

Forud for det igangværende sprint i overkørsler og på stationer har der været en lang arbejdsperiode, hvor der bl.a. er installeret baliser og akseltællere i sporene, opsat markerboards langs banen og opsat nye teknikhytter ved overkørslerne samt udført andre forberedende arbejder.

”Der har været utrolig meget planlægning og forberedelse, inden vi er kommet hertil i dag. Fx har vi gået hele strækningen mellem Tønder og Bramming til fods for at kortlægge terrænet. Vi gik ca. 10 km om dagen og fik identificeret bane- og fiberkabler, grøfter, buskads, og andre forhold, der havde indflydelse på, hvor de nye kabler skulle pløjes ned langs banen.”

Og der har været flere udfordringer undervejs, som Jan og hans kolleger har skullet håndtere.

Vi har bl.a. skullet finde en løsning på et markerboard, der ikke kunne placeres det projekterede sted, fordi der stod en billetautomat i vejen! Der er strenge retningslinjer for den præcise placering af vores markerboards, der fungerer som positionsmarkører for togene. Samtidig er operatørernes billetautomater selvfølgelig placeret, hvor det giver bedst mening for passagererne.

Og i en overkørsel i Tønder var vi udfordret, da vi skulle trække et vejsignalfundament op af jorden. Der var blevet støbt rundt om det gamle fundament, og denne støbning var løbet rundt om et fjernvarmerør. Dette betød desværre, at fjernvarmerøret blev rykket delvist over, da det gamle fundament blev trukket op. Men udfordringen er blevet løst, og nu er vi snart helt færdige med strækningen. Det er en stor milepæl,” siger Jan Engel Højergaard Pedersen.

Det nye digitale signalsystem tages i drift mellem Tønder-Bramming og Esbjerg-Lunderskov den 22. april.

Fakta om det nye signalsystem

Frem mod 2033 skifter Banedanmark alle de gamle, analoge signaler langs hele jernbanenettet ud med nye, avancerede signalsystemer. De nye systemer bygger på ny digital teknologi og bliver rullet ud på både fjernbanen og S-banen – i alt mere end 2.600 kilometer. Danmark er det første land i Europa, som udruller digitale signalsystemer i hele landet.

Udrulningen af de nye systemer vil give jernbanen et markant teknologisk løft og medfører en række gevinster, som passagererne kunne mærke efterhånden, som de nye signaler bliver taget i brug på flere og flere strækninger.

  • Flere tog til tiden
  • Hurtigere tog
  • Bedre trafikstyring
  • Bedre trafikinformation
  • En fremtidssikret jernbane til digital tidsalder

Siden 2022 har S-banen kørt på det nye digitale signalsystem CBTC. Siden S-banen overgik til digital trafikstyring, har den kørt med rekordhøj punktlighed. 

Seneste nyt fra Banedanmark