Skinnebrud

Vi gør et stort forebyggende arbejde for at forhindre skinnebrud.
For at forebygge skinnebrud og for at sikre en høj punktlighed arbejder Banedanmark fokuseret på at udbedre skinnefejl  som indre revner og fejl i skinnerne. Ved at udbedre fejl i skinnerne reduceres risikoen for de skinnebrud, der kommer om vinteren på grund af trækspændinger, når stålet trækker sig sammen.

Det er ikke alle skinnefejl og indre revner, der kan findes ved at scanne skinnerne med ultralyd, og de udvikler sig også forskelligt over tid, så det er ikke muligt helt at undgå skinnebrud.
 

Sådan foregår det:

  • I slutningen af marts køres der kampagne med UT-måletoget. Hvert år måles der omkring 2000 kilometer spor.
  • De indikationer på fejl – det kan være mellem 2000 og 3000 – som måletoget registrerer, bliver efterprøvet ved en manuel måling med en UT-måledræsine. Banedanmark har otte hold til at foretage disse målinger.
  • Det analyseres, hvordan opgaverne bedst udføres. Der er ofte fordele ved at ”bundle” opgaverne. Det vil sige at samle så mange opgaver på en given strækning som muligt.
  • Fejlene rettes ved, at de defekte skinnestykker bliver udskiftet i natspærringer.
  • Der foretages derudover manuelle målinger af sporskifter og genmålinger i løbet af året.

 

""

Når skinnerne skriger

I sommerhalvåret kan man som passager og nabo til jernbanen opleve kraftige hvinende lyde, når togene kører igennem kurver.

Lær mere om skinneskrig
""

Sporet

Sådan er sporet opbygget - skærver, ballast og skinner.

Læs om sporets opbygning
""

Varme skinner

Når temperaturen stiger, kan skinnerne udvide sig i varmen.

Lær mere om varme skinner