Varme skinner

I jernbaneskinner er der forskellig spænding alt afhængig af, hvor varmt eller koldt der er. 

På meget varme sommerdage kan skinnerne udvide sig i varmen, og så kan det være nødvendigt at sætte hastigheden ned. 

Særligt når lufttemperaturen nærmer sig 25 grader med svage vindforhold og meget solrigt vejr, kan den målte skinnetemperatur overskride 40 grader.  Gør den det, sender vi en varmevagt ud og inspicere sporet det pågældende sted. 

Om vinteren, når skinnerne er kolde, er der omvendt træk i skinnen, og der kan opstå revner eller brud i skinnen.

Præventiv indsats

Vi arbejder hele året rundt for at sikre, at der er det rigtige træk eller tryk i skinnerne. Ved hjælp af maskiner er vi ude at udligne spændingen i skinnerne, så trækket eller trykket i skinnerne hele tiden er tilpasset vejrforholdene.

Hele jernbanenettet bliver desuden hvert forår gennemkørt med målevogn for at finde over- fladerevner og indre revner. I løbet af sommeren og efteråret bliver revner og fejl i skinnerne repareret, så de kan modstå trækspændingerne.

Neutraltemperaturen i skinnerne er ca. 20 grader. Så er der hverken er et træk eller et tryk i skinnen. 

Er det farligt med varme skinner?

Nej, det er ikke farligt, når varme skinner opstår. Hvis vi får mistanke om, at der er opstået varme skinner et sted på jernbanenettet, tager varmevagten ud for at måle trykket i skinnerne. Hvis trykket er for højt, kan det være nødvendigt at sænke hastigheden for de tog, der kører på strækningen. 

Typisk sættes hastigheden ned midt på dagen for så at blive sat op igen om aftenen, når det bliver køligere.

Sjældne gange er trykket så højt i skinnerne, at togtrafikken på en strækning i kortere perioder midlertidigt bliver indstillet, indtil trykket er faldet i skinnerne. Det sker heldigvis sjældent.