Nye signaler på fjernbanen og S-banen

Vi udskifter alle signalanlæg i Danmark

Læs mere
Digitale signaler til den danske jernbane

Banedanmark er i fuld gang med at skifte de gamle signalanlæg på jernbanen ud med nye, digitale signalsystemer. De nye signaler vil i de kommende år give flere tog til tiden, bedre trafikinformation og mulighed for flere tog på skinnerne.

Frem mod 2030 skifter Banedanmark alle de gamle, analoge signaler langs hele jernbanenettet ud med nye, avancerede signalsystemer. De nye systemer bygger på ny digital teknologi og bliver rullet ud på både fjernbanen og S-banen – i alt mere end 2.600 kilometer. Danmark er det første land i Europa, som udruller digitale signalsystemer i hele landet.

Udrulningen af de nye systemer vil give jernbanen et markant teknologisk løft. Dermed spiller de nye signaler ikke alene en vigtig rolle i forhold til at gøre jernbanen klar til fremtiden, men de baner også vejen for at elektrificere jernbanen, så togdriften kan blive endnu mere klima- og miljøvenlig.

Udrulningen af de nye signalsystemer vil have en række fordele, og det vil passagererne kunne mærke efterhånden, som de nye signaler bliver taget i brug på flere og flere strækninger.

Fordele ved de nye signaler:

  • Flere tog til tiden
  • Hurtigere tog
  • Øget sikkerhed
  • Bedre trafikstyring
  • Bedre trafikinformation
  • En fremtidssikret jernbane til digital tidsalder

om nye signaler på fjernbanen og S-banen

seneste nyt

Nye signaler til fjernbanen og S-banen

Medfinansieret af EU