Strikkeklub og minister markerer åbning af Glumsø Station
Det danske samfund er i fuld gang med at åbne igen. Derfor kommer transportministeren nu til Glumsø for at markere åbningen af byens nye station én gang for alle.
Et rød-hvidt indvielsesbånd fremstillet af den lokale strikkeklub spillede sidste år en nøglerolle, da ministeren på behørig corona-afstand kunne erklære Glumsø Station for åben. På grund af samfundets corona-nedlukning blev byens ombyggede station indviet virtuelt i november. Men nu er Danmark atter i fuld gang med at åbne, og derfor kommer transportministeren nu til byen for med egne øjne at opleve den nye station. Her vil han hilse på de lokale kvinder, som i november strikkede det rød-hvide indvielsesbånd til den virtuelle åbning.
”Med den kommende elektrificering af strækningen mellem Ringsted og Næstved er vi på vej til at nå en vigtig milepæl i indsatsen for at skabe fremtidens jernbane. I december kunne borgerne i Glumsø og omegn tage en nyrenoveret station i brug, som jeg desværre ikke kunne indvie fysisk på grund af corona. Derfor glæder jeg mig til at gøre det nu og samtidig sige tak til alle de mennesker, der har bidraget til projektet,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Opgraderet jernbane
Stationen i Glumsø er blevet opgraderet som led i byggeriet af den kommende forbindelse mellem Ringsted og Femern. Den nye forbindelse udgør det største anlægsprojekt i Danmarkshistorien og skal danne en ny korridor til Europa. I den forbindelse bliver flere stationer og den cirka 120 kilometer lange strækning opgraderet, så pendlere og passagerer i fremtiden vil kunne rejse med en mere tidssvarende og klimavenlig jernbane.
”I knap ni måneder har vi kunnet glæde os over den flotte, nye station i Glumsø og ikke mindst, at den er symbolet på, at Glumsø også i fremtiden har en central plads på Sydbanen til gavn for byen, beboerne og erhvervslivet. Gode nyheder kan ikke gentages for ofte, og derfor er jeg glad for, at Glumsø Station nu også får en ordentlig, fysisk indvielse, hvor vi kan fejre genåbningen sammen og ikke bare bag skærmen,” siger borgmester i Næstved Kommune Carsten Rasmussen (S).
Eltog til Næstved
Netop nu lægger Banedanmark sidste hånd på elektrificeringen af strækningen mellem Ringsted og Næstved, så DSB gradvist kan indsætte eltog på strækningen fra det kommende efterår. Derfor kan passagererne i Glumsø se frem til at stige på eltog, når de første triller ind ved perronen sidst på året.
”Med den ombyggede station og en opgraderet bane mellem Ringsted og Næstved er strækningen nu klar til fremtiden. Til efteråret vil det første eltog begynde at køre til Næstved via Glumsø, og dermed kan passagerer og pendlere på strækningen inden længe tage mere tidssvarende og klimavenlige tog i brug,” siger projektdirektør for Ringsted-Femern Banen i Banedanmark Klaus Studstrup Jørgensen og fortsætter:
”Derfor er jeg glad for, at vi nu rigtigt kan åbne den nye station i Glumsø, og jeg håber, at passagererne i dag er glade for deres nye station.”
I forbindelse med ministerens besøg vil den lokale strikkeklub endnu en gang hjælpe ham med at indvie den nye station i Glumsø. Dermed kan han – denne gang i den virkelige verden - erklære stationen for åben.
Nu kan du køre med klimavenlige eltog mellem Holbæk og København
DSB's passagerer kan nu sætte sig til rette i eltog, efter at Banedanmark har elektrificeret strækningen mellem Holbæk-Roskilde.
Sådan blev banen bedre i 2024
I begyndelsen af december kunne Banedanmark afslutte det sidste af årets store sporarbejder. Det markerede samtidig afslutningen på et særdeles travlt år på jernbanen, hvor der er blevet fornyet, digitaliseret og elektrificeret i stor stil landet over. Tag med på en rundtur til årets projekter på jernbanen.
Rigsrevisionen offentliggør beretning om Banedanmarks Signalprogram
Rigsrevisionen har i dag offentliggjort en rapport, der omhandler sikkerheden omkring det nye digitale signalsystem.
Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet
I torsdags opstod der en fejl i signalsystemet i Jylland, som påvirkede trafikken. Leverandøren har udbedret fejlen og er nu i gang med at analysere den bagvedliggende årsag. Der ikke noget, som tyder på eksternt påvirkning af systemet.