Punktligheden på S-banen er rekordhøj

Siden efteråret 2022 har hele S-banen kørt på det nye digitale signalsystem. Det har bidraget til at give de rejsende på S-banen højere punktlighed sammenlignet med de sidste 10 år.

Hvis du sætter dig ind i et S-tog for at komme på arbejde eller et smut i byen, er der rigtigt gode chancer for, at du kommer frem til tiden. S-banen kører nemlig med historisk få forsinkelser.

Det er blandt andet på grund af det nye signalsystem. Det har været udrullet på flere af S-banens strækninger i et antal år, men i efteråret 2022 blev de sidste tre også udstyret med det nye signalsystem. 

"Et af de helt store skridt mod en mere velfungerende jernbane er nye signaler, som udrulles løbende på jernbanenettet. Siden S-banen fik nye signaler, har passagererne fået en markant bedre togbetjening med meget færre forsinkelser. Det tegner godt for udrulningen af signalsystemet, og hvad vi skal forvente af fremtidens jernbane. Skal toget være et attraktivt tilvalg som transportmiddel, skal passagererne kunne regne med at det kører og kører til tiden, og det er heldigvis det, passagererne oplever på S-banen", siger transportminister Thomas Danielsen.

Det nye signalsystem på alle strækninger har styrket dette års punktlighed med 2-4 procentpoint i forhold til samme periode året før. Og selvom det umiddelbart ikke lyder af meget, er der tale om en stor forbedring, da de årlige brugere af S-banen er på over 100 millioner:

"Med over 100 millioner årlige brugere betyder en forbedring på ét procentpoint, at over en million ekstra passagerer kommer frem rettidigt. Det er vigtigt for os, at passagererne kan stole på S-banen - og det kan de, når vi og DSB hele tiden arbejder hårdt og målrettet på at få så mange tog rettidigt frem", fortæller trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen. 

Mange forhold spiller ind 

Det er noget nær umuligt at nå 100% kundepunktlighed over en længere periode. Her spiller forhold som blandt andet vejret, nedbrudte tog, skinnebrud eller andre fejl i jernbaneinfrastrukturen ind. Men med overgangen til det nye signalsystem elimineres mange af de fejl, som opstod i de gamle sikringsanlæg. Samtidig er det med det digitale signalsystem muligt bl.a. at køre togene tættere på hinanden, afvikle trafikken mere effektivt og genoprette trafikken hurtigere i tilfælde af forsinkelser.

"Ved at få Banedanmarks andel af forsinkelserne nedbragt til et minimum, gør vi, hvad vi kan for at få punktligheden så tæt på de 100% som muligt. Derfor er vi glade for det nye signalsystem, hvor vi kan se, at endnu flere passagerer kommer frem til tiden på en S-bane, der i forvejen havde en meget høj punktlighed", siger Peter Svendsen.

I april i år havde Banedanmark ansvaret for 0,5 procent af de forsinkelser, som passagererne oplevede, hvilket er historisk lavt. Samtidig er hele dette års kundepunktlighedstal historisk lave. 

Fakta

• I 2013 begyndte Banedanmark at måle punktligheden, som vi gør i dag. Kundepunktlighed er andelen af passagerer, der ankommer til tiden indenfor 3 minutter.
• I de to første måneder af 2023 har kundepunktligheden ramt de 97 procent, hvilket er et højt niveau - også selv om S-banen i forvejen har status som en af de mest punktlige bybaner i verden.
• Af de forsinkelser er Banedanmarks andel historisk lav og udgør hhv. 0,6 og 0,3 procentpoint.
• I september 2022 blev de sidste tre strækninger på S-banen overdraget til det nye signalsystem. Læs mere om S-banen her.
• Det nye signalsystem er baseret på det såkaldte Communication Based Train Control (CBTC). Systemet er den nyeste generation af signalsystemer til bybaner. 
• Ved hjælp af det nye udstyr på toget og i sporet sender det nye signalsystem data om togets kørsel og præcise position til teknikhytter langs banen.
• Data sendes videre til det centrale kontrolcenter i Trafiktårn Øst, hvor den optimale kørsel beregnes.
• Kørselsanvisningerne sendes til toget via dataradioen og bliver vist på S-baneførerens skærm. Systemet sørger herefter for at køre toget. Systemet frigiver dørene til åbning, når toget holder ved perron, og passagererne frigiver dørene. Ved afgang trykker S-baneføreren på en knap, som aktiverer lukning af dørene, mens S-baneføreren overvåger kørslen og kan overtage styringen af toget, hvis det er nødvendigt. 
• Fundamentet i et sikringsanlæg/signalsystem er at kunne afvikle sikker togtrafik. Det høje sikkerhedsniveau, der er på jernbanen, er yderligere øget med det nye signalsystem.