Hvad er Banedanmarks ansvar?

Når et tog skal fra A til B til tiden, spiller mange faktorer ind.
 
Når trafikken afvikles, har Banedanmark ansvaret for at:
  • Styre og overvåge trafikken på både fjernbanen og S-banen
  • Udarbejde køreplaner 
  • Tilpasse og justere togtrafikken, når der sker noget uforudset 
  • Sikre at jernbanenettets kapacitet bliver udnyttet bedst muligt 

Rejsen begynder i kommandoposten

Banedanmarks trafikledere sætter signalet for toget fra kommandoposten, inden toget kan sætte i gang. For at der kan sættes grønt lys, skal der være fri bane forude. 
 
I køreplanen er det fastlagt, hvornår toget skal af sted for at kunne ankomme til tiden.
 
Nogle gange sker der uforudsete ting på banen. Her har Banedanmark udarbejdet disponeringsplaner, som sikrer, at så få tog som muligt bliver forsinket.