Sommerens sporfornyelser står for døren

Jernbanen på tværs af landet bliver i disse år fornyet og opgraderet. Projekterne er en nødvendig del af arbejdet med at udvikle og fremtidssikre jernbanen, og vil i perioder påvirke togtrafikken frem til sensommeren.

Jernbanen på tværs af landet bliver i disse år fornyet og opgraderet. Projekterne er en nødvendig del af arbejdet med at udvikle og fremtidssikre jernbanen, og vil i perioder påvirke togtrafikken frem til sensommeren.

Banedanmark er i fuld gang med at forny og hastighedsopgradere jernbanen på tværs af Sjælland, Fyn og Jylland. Dette års arbejder begyndte i det tidlige forår og fortsætter ud på sensommeren. 

En stor del af de mest indgribende arbejder er planlagt i sommerferien, hvor færre benytter togene. Alligevel kan det ikke undgås at påvirke togpassagererne. Og det er Banedanmark meget bevidste om. Trafikdirektør Peter Svendsen siger: 

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kommer vi ikke udenom, at arbejdet vil påvirke nogle togpassagerers rejse. I Banedanmark er vi kede af, at vores arbejder påvirker togpassagererne – ikke mindst fordi, det jo rent faktisk er for passagerernes skyld, at vi fornyer og udvikler jernbanen. Vi håber derfor på lidt ekstra tålmodighed, mens arbejdet står på.” 

Nødvendig fornyelse
Hver dag året rundt kører der i gennemsnit 225 daglige tog - heraf ca. 30 godstog - på hovedstrækningen mellem Sjælland og Fyn. Det svarer i runde tal til op mod 80.000 tog om året og en belastning på mange millioner tons. Det slider selvsagt gevaldigt på den travle strækning mellem landsdelene: 

”I Banedanmark passer vi godt på den danske jernbane året rundt. Det foregår ofte om natten, når der ikke kører tog, hvor kolleger i hele landet sørger for at reparere og vedligeholde sporet og de øvrige dele af jernbaneinfrastrukturen, så der kan køre tog igen den følgende dag. Men, som med alt andet, er det nogle gange også nødvendigt med en mere grundlæggende fornyelse, der kræver mere tid, og det er altså det, vi er i gang med i disse år,” siger Peter Svendsen.

Gevinst på både kort og langt sigt
Når jernbanen fornyes, betyder det, at slidte skinner, sporskifter og sveller på strækningerne udskiftes. Nogle steder renoveres underbygningen, som er fundamentet under jernbanen, og afvandingssystemerne, der sørger for at regnvand ikke underminerer banen, bliver renoveret. 

Sporfornyelserne betyder, at der fremover vil opstå færre fejl i både spor og sporskifter. Og det kommer passagererne til gavn allerede på kort sigt. En sporfornyet bane er nemlig også en mere driftssikker bane, fordi der vil opstå færre fejl, der påvirker punktligheden. Derudover vil passagerne også opleve mindre støj og øget komfort, når togrejsen foregår på en fornyet bane. 

Men også på længere sigt kommer fornyelsesprojekterne passagererne til gavn.  Udover øget komfort og større driftssikkerhed er sporfornyelsesprojekterne nemlig også en forudsætning for at udnytte den fulde kapacitet, som det kommende nye digitale signalsystem giver mulighed for. Peter Svendsen forklarer: 

”Med det kommende nye digitale signalsystem kan fremtidens grønne el-tog køre hurtigere, smartere og tættere. Det kræver dog, at jernbanen, der er fundamentet for det hele, er klar til det, og det er dét, som vi er i fuld gang med. Derfor består en del af fornyelsesprojekterne af hastighedsopgraderinger, så togene kan køre hurtigere i fremtiden.”

Togtrafikken påvirkes i de kommende måneder
De mange fornyelsesprojekter vil påvirke togtrafikken på tværs af landsdelene frem til slutningen af september. I hovedparten af perioden arbejder Banedanmark i et spor ad gangen, mens det i kortere perioder er nødvendigt at spærre begge spor og indsætte togbusser i stedet. Derfor har trafikdirektør Peter Svendsen en klar opfordring til togpassagererne: 

”Som altid er det en rigtig god idé at planlægge togrejsen på Rejseplanen. Køreplanerne ændrer sig i takt med at sporarbejdet skrider frem, og alle ændringerne bliver lagt ind i Rejseplanen, hvor man kan få overblik over sin rejse. ”

DSB indsætter togbusser i perioder, hvor der ikke kan køre tog. Læs mere om togbusser på DSB’s hjemmeside. 

Fakta: Travl sommer forude 
I løbet af foråret og sommeren 2023 arbejder Banedanmark med at forny sporet flere steder på den travle jernbanestrækning mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Derudover gennemføres der forberedende broarbejder i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus.  

 

Roskilde-Ringsted: 

  • Fornyelse af skinner, sveller, ballast (skærver) på strækningen
  • Dræn- og afvandingsarbejde
  • Kørestrømsarbejder og udskiftning af sporskifter på Borup Station og Kværkeby Station.
  • Konstruktionsarbejde på 10 forskellige broer på strækningen
  • Læs mere om sporfornyelsen mellem Roskilde og Ringsted

Slagelse-Korsør: 

Nyborg-Odense:

  • Fornyelse af skinner, sveller, ballast (skærver) på strækningen
  • Udretning af kurver, så hastigheden kan øges på strækningen
  • Sporsænkninger under en række broer
  • Større broarbejder på fem broer på strækningen
  • Læs mere om sporfornyelsen mellem Nyborg og Odense

Odense-Middelfart

  • Udskiftning af gammel vandløbsbro ved Skalbjerg
  • Hele sporet, samt den gamle bro skal fjernes
  • Ny bro etableres med betonelementer
  • Opbygning af ny sporkasse, sveller, skinner og ballast på den nye bro


Fredericia St. 

  • Udskiftning af 13 sporskifter
  • Fornyelse af ballasten, som er grus og skærver i sporet
  • Etablering af ny afvanding ved stationen.

Fredericia-Vejle

Vejle-Skanderborg

 

Nyheder om vores sporarbejder

19.04.2024
Langå station set fra den ene perron

Nu begynder fornyelsen af Langå Station

Banedanmark fornyer og opgraderer i de kommende måneder sporene på Langå Station, så stationen bliver klar til fremtidens grønne eltog.

18.12.2023
Sporfornyelse på Østfyn 2023

2023: Året der gik på jernbanen

2023 var præget af en historisk stor anlægsaktivitet i sporene. Genoplev årets store indsatser.

31.07.2023
Sporarbejde

Travl uge i sporet efterlader banen i bedre form

Fra i dag er togtrafikken mellem Slagelse og Fredericia genoptaget efter en travl uge i sporet.

29.06.2023
Sporfornyelse Østfyn foråret 2023

Sommerens sporfornyelser står for døren

Jernbanen på tværs af landet bliver i disse år fornyet og opgraderet. Projekterne er en nødvendig del af arbejdet med at udvikle og fremtidssikre jernbanen, og vil i perioder påvirke togtrafikken frem til sensommeren.

23.06.2023
Sommeren står på store arbejder i sporet.

Nu starter sommerens arbejde i sporet mellem Fredericia-Vejle

De kommende måneder skal Banedanmark forny sporene mellem Fredericia og Vejle.

27.02.2023
Sporfornyelse

Fremtidens grønne bane får masser af nye spor i 2023

I 2023 fornyer Banedanmark sporene flere steder på den travle jernbanestrækning mellem landsdelene.

21.11.2022

Oddesundbroen er nu fremtidssikret

Broen til Thy er opgraderet med nye spor, som sikrer togdriften mange år frem.

28.06.2022
Sporarbejde

Sommermånedernes store arbejde i sporet går nu i gang

I løbet af sommeren gennemfører Banedanmark omfattende sporarbejde, som vil påvirke togtrafikken.

12.04.2022
Oddesundbroen

Oddesundbroen får nye jernbanespor

Oddesundbroens gamle jernbanespor skal denne sommer skiftes ud med nye spor. Det får betydning for togtrafikken.

31.03.2022
Sporarbejde.

Banen mellem Holbæk og Kalundborg skal gøres klar til eltog

Banedanmark begynder i april arbejdet med at klargøre strækningen Holbæk-Kalundborg til fremtidens klimavenlige eltog.

25.03.2022
sporarbejde

Aarhus-Langå skal gøres klar til en grøn og hurtig jernbane

Fra april og frem til efteråret 2022 skal banen mellem Aarhus og Langå sporfornyes og hastighedsopgraderes.

17.11.2021
Sporombygning på Slagelse Station november 2021

Nyt spor snart klar på Slagelse Station

Som led i fornyelsen af Slagelse Station forventer Banedanmark at kunne tage endnu et nyrenoveret spor i brug til december.