Kursus: Færden i sporgruppe 200
Arbejder du i sporgruppe 200 på Fredericia Rangerbanegård? Så er der nyt kursus for dig.
Banedanmark udbyder kurset ”Færden i sporgruppe 200” målrettet alle, der arbejder eller færdes i sporgruppe 200-området på Fredericia Rangerbanegård.
Arbejder du eller dine medarbejdere i sporgruppe 200-området på Fredericia Rangerbanegård, skal I tage kurset ”Færden i sporgruppe 200”. Kurset giver praktisk viden og kompetence samt den juridiske godkendelse til at agere sikkert og ansvarligt i området.
Ifølge lovkrav i sikkerhedsbekendtgørelsen og miljøgodkendelsen for området skal alle deltagere lære nødvendige sikkerhedsprocedurer for at kunne arbejde sikkert og i overensstemmelse med gældende regler.
Kurset er obligatorisk for alle interne og eksterne medarbejdere, som skal færdes og arbejde på Fredericia Rangerbanegård, sporgruppe 200. Det kan fx være:
- Jernbanepersonale (drift og vedligeholdelse).
- Entreprenører, der arbejder på projekter i sporgruppen.
- Teknikere eller inspektører, der udfører opgaver tæt på jernbaneinfrastrukturen.
Sådan tilmelder du dig
Tilmelding til kurset sker via Success Factors. Når du logger ind, kan du søge efter ”Færden i sporgruppe 200” i kursusoversigten.
Klik på kurset, og følg instruktionerne for tilmelding.
Hvis systemet kræver en godkendelse fra din leder eller afdeling, vil du modtage en notifikation om det.
Læs mere om ”Færden i sporgruppe 200”
Læs mere om ”Færden i sporgruppe 200” på Success Factors. Her kan du læse om kursets formål, indhold og undervisningsmetoder samt praktiske oplysninger som varighed, sted og undervisere
Vedrørende underskrift på JSP
Nyt tiltag for modtagelse af en instruktion gældende for både Jernbanesikkerhedsinstruks (JSI) og Jernbanesikkerhedsplan (JSP).
Nyt kursus klæder dig på til jernbanesikkerheds-standarden DS 21001
Dansk Standard udbyder i forlængelse af udgivelsen af DS 21001:2025 et et-dags-kursus i den reviderede version. Kurset er udviklet i samarbejde med flere medlemmer fra standardiseringsudvalget, og formålet er at hjælpe leverandører på jernbaneområdet med at implementere den.
Banedanmark styrker sikkerheden på byggepladser
For at styrke sikkerheden for alle, der arbejder på Banedanmarks byggeanlægspladser, er kravene til reflekstøj og personlige værnemidler blevet skærpet.
Fortsat fokus på krøjestop
Et fortsat fokus på krøjestop skal være med til at sænke antallet af sikkerhedsmæssige hændelser.