Se, hvordan det står til med sikkerheden ved arbejde i infrastrukturen Q2 2026
Derfor fremlægger vi data om sikkerhedsmæssige hændelser, som entreprenøren kan bruge som sammenligningsgrundlag med resten af branchen.
Den entreprenør, der er involveret i en sikkerhedsmæssig hændelse, har ansvaret for at følge op på hændelsen og implementere de nødvendige tiltag, så noget lignende ikke sker igen.
Konstaterer Banedanmark et mønster med et større antal ensartede hændelser, vurderer vi, om der er behov for at gennemføre tiltag på tværs. Eventuelle tiltag, som er iværksat på baggrund af identificerede tendenser i data, vil fremgå tydeligt af den tilhørende beskrivelse i data herunder.
Herunder ses en opgørelse over de forhold, som Banedanmark i Q2-2026 har ført flest sikkerhedstilsyn med:
Figur 1: Antal sikkerhedstilsyn (Q2-2026) med fejl/ingen fejl, opdelt efter forhold der er kontrolleret. Ved et sikkerhedstilsyn kontrolleres typisk flere forhold. Fejl dækker over mangler i efterlevelsen af en trafikal regel
Herunder gennemgås de forhold, der er fundet flest fejl indenfor:
Jernbanesikkerhedsplan – 11 ud af 136 tilsyn ~ 8%
Der er konstateret fejl og mangler på 8% af jernbanesikkerhedsplanerne, hvilket er en smule bedre end i Q1. Ved størstedelen af de tilsyn (10/11), hvor der er konstateret fejl, har der ikke være en jernbanesikkerhedsplan til arbejdet. Øvrige tilfælde har der været en jernbanesikkerhedsplan, men med fejl. Fejlene er sendt til behandling hos de involverede virksomheder.
Sikring mod nabospor – 7 ud af 48 tilsyn ~ 15%
Der er konstateret fejl på 7 ud af 48 tilsyn, hvor der er kontrolleret for sikring mod nabospor, dvs. om der er opsat hegn, når der arbejdes inden for sikkerhedsafstand af et trafikeret spor. Ved alle 7 konstaterede fejl, har der ikke været opsat hegn. Niveauet af fejl ligger højere i Q2-2026 end i de foregående kvartaler.
Reglerne for opsætning af hegn blev skærpet i maj 2026 og stigningen i antallet af fejl skyldes muligvis tilvænning til de nye regler.
Vagtpost – 4 ud af 21 tilsyn ~ 19%
Ved fire tilsyn ud af 21, hvor der er kontrolleret for korrekt brug af vagtpost, er der konstateret fejl. Disse fejl omfatter b.la. manglende vagtpost, når det var påkrævet, samt brug af vagtpost til trods for, at der var krav om sporspærring. Antallet af tilsyn med vagtpost er steget markant; hvor der tidligere har været 4-6 pr. kvartal, gennemføres nu 19-25 pr kvartal. Procentandelen af fejl er faldet fra ca. 40-50% (Q2-, Q3-, Q4-2025) til ca. 19-22% (Q1-, Q2-2026)
Scanning af kvalifikationer – en positiv udvikling!
I Q4-2025 blev der konstateret fejl ved 26 ud af 96 tilsyn af, om kvalifikationer var scannet, dvs. ca. 27%. I Q2-2026 har der været en markant forbedring, hvor der kun er konstateret fejl på 2 ud af 129 tilsyn, hvor der er kontrolleret for scanning af kvalifikationer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.
Bedårende bi er flyttet ind et nyt sted i banenaturen
Et simpelt og billigt biodiversitetsprojekt i Banedanmark har vist fine resultater, og nye insekter og planter er nu at finde i naturen langs jernbanen mellem Fredericia og Padborg.
Mindst 35 gange er Banedanmarks broer blevet påkørt i år
Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer.