Nedrevne køreledninger

Banedanmark gør en stor forebyggende indsats for at forhindre, at køreledninger rives ned.  Der sættes eksempelvis roterende reflekser op ved broer for at forhindre, at fugle færdes på ledningerne, der er overvågning af togenes strømaftagere, og hver gang, der er sket en kørestrømsnedrivning, bliver hændelsen undersøgt til bunds for at finde årsagen. Men nedrevne kørestrømsledninger er ikke noget, der kan undgås.

Når en køreledning rives ned, vil der ske en kortslutning. Koblingslederen i overvågningscenteret får en alarm og vil begynde at lokalisere fejlstedet. Indtil koblingslederen har lokaliseret det præcise fejlsted, vil køreledningsanlægget blive forsøgt indkoblet af flere omgange med eventuelle nye kortslutninger som følge. Køreledningsanlægget er først spændingsløst og ufarligt efter, at kørestrømsteknisk personale har sikret området, udkoblet og arbejdsjordet køreledningsanlægget. 

Næsten alle uheld med nedrevne køreledninger sker langt fra stationerne.

 

Når en køreledning rives ned, gør vi følgende: 

  • Indstiller driften
  • Kontakt til fejlretningspersonel. Første mand skal være på fejlstedet inden en time
  • Første mand ”jorder” køreledningsanlægget
  • Sporet skal ryddes (bortrangering af operatørens tog), så vi kan få troljen ud til stedet og få påbegyndt reparationsarbejdet
  • Når arbejdet er færdigt er det trafikal disponering, der vurderer, hvor lang tid det tager at genoprette trafikken.

Der er arbejdskøretøjer placeret rundt omkring i landet, så arbejdet kan påbegyndes så hurtigt som muligt. Så snart det er muligt, gives der en prognose for, hvornår trafikken kan genoptages. Der er tale om et præcisionsarbejde, og arbejdskøretøjerne skal også bruge tid til at komme frem, så det kan tage op mod 12 timer at få kørestrømmen genoprettet.

  • Der er samlet 430 kilometer jernbane med el på S-banen og 1250 kilometer jernbane med el på Fjernbanen
  • En køreledning på S-banen kan holde 12-15 år på de mest trafikerede afsnit.
  • På fjernbanen kan de holde længere tid, da der kører færre eldrevne tog end på S-banen. 
  • Spændingen på fjernbanen er 25.000 volt vekselstrøm, på S-banen er den 1650 volt jævnstrøm.