§§ 70, 71, 72, 73 og 78 - Infrastrukturarbejde og arbejdskøretøjer
§ 73
- Må et arbejdskøretøj sættes på et spærret spor på en strækning, hvor der i bilag 10 står, at det ikke må?
-
NEJ
Selv om der i SR § 71 punkt 5.4. står: "Arbejdskøretøjer må kun sættes af eller på trafikerede spor, medmindre sporet er spærret, når stationsbestyreren har givet tilladelse til det." er bilag 10 ufravigelig, og man må altså IKKE påsætte et arbejdskøretøj på strækninger, hvor det ikke er tilladt jf. bilag 10, uagtet at sporet er spærret.
- Hvis man har en sporspærring i et dækningsområde uden arbejdskøretøjer, må man så instruere SR-arbejdslederen i, at kortslutningsstroppen skal sættes bag et signal, så man kan køre for signal ”Kør” eller ”Kør igennem” i nabosporet?
-
Ja det må man gerne.
I § 45 punkt 2.1. står der: ”Togvejseftersynet skal sikre, at der ikke befinder sig køretøjer i den pågældende togvej samt i sporområder, der ligger mellem togvejen og de tilhørende dækningssporskifter og signaler i dækningsstilling.”
Det vil sige, at hvis stationsbestyreren med 100 % sikkerhed ved, at der ikke bliver påsat arbejdskøretøjer i dækningsområdet, der er spærret, kan stationsbestyreren instruere SR-arbejdslederen i, at kortslutningsstroppen skal monteres, så den ikke hindrer signalgivningen for øvrige togveje end til det spor, der er spærret. Dette forudsætter naturligvis, at sporet er spærret på begge sider af dækningssignalet, da kortslutningsstroppen ikke må sidde i et spor, der ikke er spærret.