Aktuelt

Fredericia-Padborg: Sporfornyelse

Jernbanestrækningen mellem Fredericia og Padborg bliver i 2024-2026 fornyet, så passagererne i fremtiden kan se frem til en mere stabil og behagelig togrejse.

  • Hvad skal der laves?

    Banedanmark fornyer sporerne på strækningen. Arbejdet består bl.a. i at udskifte slidte skinner, sporkasse og sveller på strækningen. Ballasten under sporet renses, og vi laver kørestrøms-, stærkstrøms- og afvandingsarbejder.

    Fredericia og Padborg er en travl strækning, hvor der kører mange passager- og godstog hver dag. Travlheden slider på skinnerne, og derfor gennemfører Banedanmark en omfattende fornyelse af sporene på strækningen, så jernbanen kommer i bedre form. Arbejdet begyndte sidste år, men på grund af uforudsete udfordringer med at fjerne de gamle sveller i sporet, blev arbejdet desværre ikke færdiggjort som planlagt.

  • Hvorfor er arbejdet nødvendigt?

    Fornyelserne udføres, for at jernbanen kan få fuldt udbytte af opgraderinger såsom elektrificering og nye digitale signalsystemer. I den forbindelse er det afgørende, at banens rygrad - jernbaneskinnerne - også er klar til fremtidens tog.

    Fornyelsesprojekterne består bl.a. i at udskifte slidte skinner og sveller samt rense ballastskærver på strækningerne. Nogle steder forbedres sporfundamentet, og afvandingssystemer renoveres.

    Fornyelsen af sporet mellem Fredericia og Padborg er en nødvendig del af den løbende vedligeholdelse af den travle jernbanestrækning og betyder, at der fremover vil opstå færre fejl i både spor og sporskifter. Dertil kommer øget komfort og større driftssikkerhed.

    En sporfornyet bane giver desuden øget komfort og større driftssikkerhed og er samtidig en forudsætning for at udnytte den fulde kapacitet, som det kommende nye digitale signalsystem giver mulighed for. Samtidig er strækningen Fredericia-Padborg også en central del af den europæiske banegodskorridor, der løber mellem Nord- og Sydeuropa og understøtter den internationale transport.
  • Hvornår?

    Vi er nu i gang med anden del af sporfornyelsen. Den foregår fra oktober til december 2025. Projektet afsluttes i januar-februar 2026.
  • Hvad betyder arbejdet for dig som nabo til banen

    Mens vi arbejder i sporet, kan du som nabo til arbejdet med sporfornyelsen og vores byggepladser opleve støj- og støvgener samt en del trafik med lastbiler. Men arbejdet flytter sig løbende fremad på strækningen, så du vil kun opleve gener fra arbejdet i kortere perioder.

    Hvis vores arbejde påvirker dig som grundejer, tager Banedanmark direkte kontakt til dig ed yderligere information. Hvis du som nabo til banen bliver påvirket af vores arbejde i form af støj, støv eller andre gener, informerer vi dig via digital post, inden arbejdet går i gang.

    Derudover informerer vi lokalområdet, hvis vores arbejde påvirker trafikken i området i form af omkørsler, spærrede tilkørselsveje og lign.
  • Hvad betyder arbejdet for dig som passager

    Mens vi sporfornyer, vil togtrafikken på strækningen være påvirket i perioder. I perioder, hvor sporene er spærret, bliver der indsat togbusser på de berørte strækninger. Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker dsb.dk og Rejseplanen.dk, før du skal rejse med tog.  Størstedelen af arbejdet udføres på delstrækningen Fredericia-Tinglev, der er dobbeltsporet, og arbejdet kan derfor hovedsageligt udføres ved, at vi arbejder i det ene (spærrede) spor, mens togtrafikken afvikles i det andet spor. Det vil dog være nødvendigt at spærre sporene i perioder, hvor der bliver indsat togbusser. Der er planlagt en totalspærring mellem Vojens og Rødekro fra fredag d. 7. november kl. 22 til mandag d. 10. november 2025 kl. 06.

 

Fakta om sporfornyelsen 2025-26

 8,4 km
spor skal vi ombygge
16
afvandingsriste skal udskiftes i Gl. Hovslund
12,2 km
spor skal justeres

Læs mere om vores sporarbejder

Sporarbejde på Nørreport

Når vi arbejder i sporet

Der kører tog 24/7 på den danske jernbane. For at kunne forny og vedligehold banen er det derfor nødvendigt at spærre sporet.

Læs mere om sporspærringer
Banen i skumringstid

Når vi åbner igen efter sporarbejde

Vi tjekker arbejdet for at sikre din sikkerhed

Læs om hvad vi tjekker