Helle gør Aarhus Hovedbanegård klar til fremtidens el-tog

Tid, økonomi og kvalitet er nøgleordene, når Helle Thambo leder første del af opgraderingen af jernbanen i Aarhus. Målet er, at der i slutningen af 2026 kan køre el-tog til og fra banegården i Danmarks næststørste by.

”Det er et vildt og spændende projekt, som vi er i gang med i Aarhus. Det er stort, og mange ting skal lykkes, for at der om halvandet års tid kan køre el-tog på den østjyske hovedstrækning. Samtidig fornyer vi jernbanen i Aarhus, og banegården vil være udstyret med et moderne, digitalt signalsystem, som gør, at togtrafikken kan afvikles langt mere optimalt,” fortæller Helle Thambo.

Selvom Helle Thambo hverken er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør, er hendes baggrund en kæmpe styrke for at nå i mål med megaprojektet. I over 20 år har hun ledet anlægs- og byggeprojekter i både det offentlige og i det private. Og så er hun uddannet sociolog og økonom, som kun er en gevinst, når hun skal styrke relationer til samarbejdspartnere, borgere og medarbejdere.

Hvad fik dig interesseret i det her projekt?
Aarhus Helhedsløsning er et vanvittigt spændende projekt, fordi det er så stort og komplekst. Og når vi er færdige, kommer det mærkbart til at forbedre togdriften gennem Jylland. Meget mere kan man ikke bede om, når man er projektchef.

Jeg er vant til at tale om og lede byggeprojekter, og jeg er vant til at samarbejde med de mange stakeholders i store projekter. Det er det, jeg synes er sjovt: At skabe gode relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere, samtidig med vi skaber noget, som har så stor betydning for folk og deres dagligdag. Ikke bare nu her mens vi bygger, men også for fremtiden.

Hvad kan du tage med dig fra tidligere projekter, du har stået i spidsen for?
Teknisk set er banen en anden størrelse end andre byggeprojekter. Men projekter er projekter. Det har de samme leveregler. De har de samme processer. På den måde er der ingen forskel i det store billede.

I projekter er der tre søjler, man skal have til at fungere: Tid, økonomi og kvalitet. Og så skal du kunne motivere folk til at ville løbe den her ekstra mil, som det altid er at udføre projekter, og du skal være god til at skabe gode relationer.

Kan du bruge din baggrund som sociolog i din rolle som projektleder?
Selvom det umiddelbart lyder til, at der er langt fra sociologi til jernbanen, så giver det mig faktisk et stærkt fundament som projektchef. Jeg har været vant til at arbejde ud fra, at vi har forskellige kulturer, og at vi kommer med forskellige baggrunde. Og når vi skal løse noget sammen, så er vi nødt til at se lidt på hinanden.

Det gælder jo både, når jeg samarbejder med eksterne leverandører, og jeg skal tale med borgerne, men også internt i Banedanmark. Når man laver et projekt, er man nødt til at arbejde på tværs og forstå tingene med tværgående øjne på.

Hvor vigtig er det at være åben og invitere offentligheden med indenfor?
Vi har fra starten haft den tilgang, at borgerne skal vide, hvad vi laver. Derfor har vi afholdt utallige, kaffemøder, dialogmøder og borgermøder, og vi har stillet op, når medier har henvendt sig. Jeg tror på, at åbenhed og klarhed gør os bedre og gør, at vi forstår, hvorfor vi hver især er der. Flere borgere fortæller, at de er glade for at blive hørt og for vores kommunikation. Og så handler det også om at turde stå ved det. Både når det stormer, og når det er vindstille.

I anlægs- og byggeprojekter er der altid udfordringer, for der er bare nogle ting, man ikke er herre over, når man bygger. Hvad forventer du bliver den største på det her projekt?
Når vi til december går i gang med arbejdet med Broen L, hiver vi en bro ned, tager en dæmning ned og skal bygge en ny dæmning op. Vi ved ikke, hvordan dæmningen reagerer, der er nemlig en masse spuns derude. Samtidig ligger dæmningen på jomfruelig jord, og vi har derfor Moesgaard Museum med på byggepladsen, når vi graver. Det vil de være hver dag sammen med gravemaskinerne, så de kan sige, hvis vi skal stoppe. Finder de noget, hvor kulturarven er så stor, at det trumfer vores anlægslov, så bliver vi forsinket.

På den ene side håber jeg, at de ingenting finder, for så går vores projekt glat igennem. På den anden side så ville det også være sjovt for Aarhus, hvis de fandt vikingeskibet, kongepaladset eller en guldskat.

På søndag den 22. juni holder Banedanmark et åbent hus-arrangement. Her kan du møde Helle Thambo og flere af hendes kolleger, der står klar til at vise det historiske projekt frem. Læs mere om arrangementet her: Byt minder for skinner til åbent hus | Banedanmark.