Banedanmark sænker sporene under Silkeborgvej
Infomøde 10/2.
Banedanmark er i gang med de forberedende arbejder til elektrificeringen af jernbanen mellem Aarhus og Aalborg. Det betyder blandt andet, at 55 broer på den 148 km lange strækning skal bygges om, så der bliver plads til det kommende kørestrømsanlæg. Når banen om få år er klar til eltog, giver det mulighed for en mere stabil drift, ligesom togrejsen bliver endnu mere miljørigtig.
Banedanmark udfører sporsænkning ved broen Silkeborgvej for at gøre plads til det kommende kørestrømsanlæg. Arbejdernes omfang er i hovedtræk ramning af spuns, jord,- støbe,- afvanding,- og sporarbejder. Udførelsesperiode: 1. februar - 21. juni 2022. Perioden er vejledende.
Udover forberedende arbejder til elektrificeringen udføres også sporfornyelse og hastighedsopgradering fra Aarhus til Langå.
Mød os til åben skurvogn
Banedanmark indbyder alle interesserede til at komme og høre mere om projektet. Det sker ved et åbent-skurvognsmøde ved Banevænget over for kommunens materielplads.
Mødet finder sted den 10. februar 2022 klokken 16.00 til 17.00 ved Banevænget.
Mødet foregår under åben himmel, så husk at tage varmt tøj på.
Gener under arbejdet
Som nabo til arbejdet skal du forvente støj fra arbejdet og de maskiner, vi benytter. Der vil desuden være øget tung trafik i området.
Banedanmark beklager eventuelle gener i forbindelse med vores arbejde.
Kontakt
Banedanmark informerer løbende om anlægsarbejdet via breve og på hjemmesiden. Har du spørgsmål i forbindelse med anlægsarbejdet, kan du skrive til aarhus-lindholm@bane.dk. Ved akutte udfordringer uden for almindelig arbejdstid kan du kontakte vores vagttelefon på telefonnr. 7021 1478.