Ny station åben ved Gødstrup
Banedanmark har lagt sidste hånd på Gødstrup Station, og stationen tager fra i dag imod tog og passagerer. Det betyder, at når regionshospitalet i Gødstrup åbner, kan ansatte, pårørende og andre besøgende tage toget lige til døren.Gødstrup Station er færdig og bliver i dag taget i brug. Det første tog standser på den nye station kl. 05:03 og fortsætter i retning mod Struer i forbindelse med, at en ny køreplan træder i kraft.
Stationen i Gødstrup lidt nord for Herning er bygget af Banedanmark med det formål at fragte ansatte og besøgende sikkert til og fra det nye regionshospital.
”Med den nye station i Gødstrup sikrer vi, at der er gode muligheder for at tage kollektiv transport for rigtig mange mennesker, der skal til eller fra regionshospitalet. Det er glædeligt, at Banedanmark er færdig med den nye station i god tid forud for åbningen af hospitalet, så det allerede fra første dag er muligt at tage toget lige til døren. Jeg håber, at rigtig mange vil bruge og sætte pris på den effektive og grønne transportmulighed til hospitalet, siger transportminister Benny Engelbrecht.
4.000 ansatte får tog til døren
Det nye hospital kommer til at have cirka 4.000 medarbejdere. Sammen med patienter, pårørende og andre besøgende får de med Banedanmarks nye station nu tog lige til døren med en effektiv og grøn transportform. Den nye station ligger ca. 200 meter fra hospitalets hovedindgang.
Stationsåbningen i Gødstrup vækker glæde hos Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland.
”Med tog til og fra Gødstrup Station bliver det tydeligt, at det nye hospital er ved at vågne. I første omgang er passagererne jo først og fremmest medarbejdere, der skal puste liv i hospitalet og gøre det klar til indvielse i sensommeren. Men efter dem følger mange flere, og toget er en god og sikker måde, at komme til og fra behandling, besøg eller arbejde. I toget gør det jo ikke noget, at tankerne flyver”, siger Anders Kühnau.
Gødstrup Station ligger mellem Herning og Holstebro på jernbanestrækningen Vejle-Struer, cirka 5½ minutter i tog fra Herning Station.
På grund af den nuværende corona-situation vil indvielsen af stationen ikke blive officielt markeret.
Fakta om Gødstrup station:
- Gødstrup Station er bygget af Banedanmark og ligger 6 km nordvest for Herning Station
- Stationen ligger mellem Herning og Holstebro på strækningen Vejle-Struer.
- Perronen er 120 meter lang og 4,5 meter bred.
Kontakt
For yderligere informationer, kontakt Banedanmark Presse på tlf. 82341313 eller mail presse@bane.dkGul kæmpe fornyer sporet mellem Roskilde-Ringsted
Megamaskinen RUS1000s, en af verdens største spormaskiner, er lige nu på besøg på den travle pendlerstrækning Roskilde-Ringsted. Den udskifter sporet, så der i fremtiden vil opstå færre fejl og forsinkelser.
Banedanmark skal finde en udvikler til buerne under Nørrebro Station
Som en del af en større udvikling af Nørrebro Stationsområde skal Banedanmark finde den ejendomsudvikler, der skal udvikle og drifte de ni brobuer under højbanen ved Nørrebro Station.
Information om forsinkelser
Passagererne mødes af beskeden ‘Afventer tid’, når deres tog holder stille, og vi ikke har en prognose for, hvornår det kører igen.
Måling af sporets beliggenhed og skinners tilstand
Banedanmark holder godt øje med sporet og dets tilstand.