78,5 procent af DSB-passagerer ankom til tiden i første halvår
Der har været god mulighed for at nå frem til tiden, hvis man har kørt med tog på de danske jernbanestrækninger i første halvår af 2024. 78,5 procent af DSB’s passagerer på fjernbanen nåede frem til tiden. Over 90 procent af passagererne ankom desuden inden for ti minutter af planlagt tid.
Dermed ligger punktligheden et godt stykke over målet for DSBs fjern- og regionaltrafik. Dykker man ned i årsagerne, er Banedanmark ansvarlig for 8,6 procent af forsinkelserne, hvilket er tre procentpoint lavere end det mål, som er fastsat for Banedanmark.
”Jeg tilfreds med, at togtrafikken i det seneste halve år har kørt godt – også i sammenligning med flere andre lande. Vi arbejder døgnet rundt med ét mål for øje, og det er at få de millioner af passagerer, som hvert år vælger at tage toget på arbejde, besøg eller ferie, frem til tiden. Det arbejde vil vi fortsætte og bygge videre på,” siger trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen.
Mange projekter i andet halvår
De gode punktlighedstal kommer op til et andet halvår af 2024, hvor der flere steder kommer begrænsninger i trafikken.
Hen over sommeren og efteråret udfører Banedanmark en række store projekter forskellige steder i landet. I Nordjylland er der flere store stations- og sporfornyelsesprojekter, samtidig med at banen elektrificeres, og et nyt digitalt signalsystem rulles ud. I Sønderjylland og på Sjælland får sporene en omfattende makeover, hvor gamle skinner, sveller, sporskifter og skærver udskiftes, så banen kommer i bedre form.
Projekterne er nødvendige for, at spor og signalanlæg ikke bliver så nedslidte, at de ville være endnu mere forstyrrende for kunderne, end de allerede er, og for at banen er klar til DSB’s nye eltog, når de kommer.
”Vi ved, at de store projekter kommer til at give udfordringer i trafikken. Derfor har vi sammen med jernbanevirksomhederne lagt en robust og tilpasset køreplan for de strækninger, hvor vi arbejder samtidigt med, at vi kører trafik forbi. På den måde har vi god mulighed for at afvikle trafikken med færrest muligt forsinkelser og aflysninger. Det kommer til at kræve lidt ekstra tålmodighed fra passagerernes side, men de mange projekter er nødvendige for, at vi kan fremtidssikre den danske jernbane,” siger Peter Svendsen.
På S-banen er punktligheden efter første halvår helt oppe på 95,6 procent, hvilket er cirka tre procentpoint over målet for hvor mange passagerer, der skal være fremme til tiden.
Fakta
• Punktligheden for første halvår af 2024 ligger med 78,5 pct et godt stykke over målet for DSBs fjern- og regionaltrafik, som lyder på 75 procent. Både DSB og Banedanmark nåede deres mål. DSB har samtidigt haft en markant kundevækst. Kun eksterne forhold påvirkede punktligheden mere, end det var målsætningen. Det skyldtes primært det hårde vintervejr i januar, store mængder regn i foråret, samt akutte hastighedsnedsættelser ifm. Tinderbox i slutningen af juni pga. risiko for personer i sporet.
• Kundepunktlighed er den procentvise andel af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til deres ankomststation. En forsinket ankomst defineres altså som en ankomst, der er mere end 2:59 minutter forsinket.
• Aflysninger, som foretages senere end 72 timer før planlagt afrejse, tæller med som forsinkede ankomster.
Læs mere om de mange projekter på den danske jernbane her
Nu kan du køre med klimavenlige eltog mellem Holbæk og København
DSB's passagerer kan nu sætte sig til rette i eltog, efter at Banedanmark har elektrificeret strækningen mellem Holbæk-Roskilde.
Rigsrevisionen offentliggør beretning om Banedanmarks Signalprogram
Rigsrevisionen har i dag offentliggjort en rapport, der omhandler sikkerheden omkring det nye digitale signalsystem.
Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet
I torsdags opstod der en fejl i signalsystemet i Jylland, som påvirkede trafikken. Leverandøren har udbedret fejlen og er nu i gang med at analysere den bagvedliggende årsag. Der ikke noget, som tyder på eksternt påvirkning af systemet.
Banedanmarks digitale signalsystem i Jylland er oppe at køre igen
Efter store problemer med det digitale signalsystem i Jylland er fejlen nu rettet.