Oddesundbroen får nye jernbanespor

Oddesundbroens gamle jernbanespor skal denne sommer skiftes ud med nye spor. Det får betydning for togtrafikken.

Som led i et større fornyelses- og vedligeholdelsesprojekt skal Oddesundbroens gamle jernbanespor denne sommer skiftes ud med nye spor. Arbejdet betyder, at der ikke kan køre tog over broen i en periode fra begyndelsen af maj til slutningen af september. 

Når man er en 84-årig gammel bro, så er det vigtigt, at der bliver passet godt på én, så man fortsat kan udfylde sin opgave som vigtigt forbindelsesled i Vestjylland. 

Derfor gennemfører Banedanmark i disse år et større fornyelses- og vedligeholdelsesprojekt på Oddesundbroen, så den kan holde mange år endnu. Områdechef i Banedanmark Lars Blædel Riemann siger:  

”Oddesundbroen er en vigtig regional hovedfærdselsåre, og derfor gennemfører Banedanmark i disse år et omfattende vedligeholdelsesprojekt på den gamle bro, så trafikanter i Vestjylland kan have glæde af broen mange år ud i fremtiden."

I de seneste år er broklappen og de to første buefag blevet afrenset og vedligeholdt. Og i år er turen så kommet til de gamle jernbanespor, der skal igennem en større fornyelse.  

Kompleks operation

Arbejdet står på i perioden fra maj til september og er en større operation. Lars Blædel Riemann siger: 

”Først fjernes de gamle nedslidte jernbanespor fuldstændigt, så der bliver adgang til selve brokonstruktionen, der afrenses, og får ny overfladebehandling. Når dette arbejde er færdigt, så begynder det egentlige arbejde med at anlægge et helt nyt jernbanespor hen over broen. Det nye jernbanespor ventes at have en levetid på ca. 50 år.”

Arbejdet påvirker togtrafikken

Mens arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanesporet på Oddesundbroen står på, kan der ikke køre tog på strækningen. Derfor indsætter Arriva togbusser på Thybanen i perioden fra d. 1. maj til d. 26. september 2022. Therese Christensen, Kommerciel chef i Arriva siger: 

”Arrivas passagerer på Thybanen skal desværre undvære toget i en længere periode. Men Arriva indsætter togbusser som erstatning for alle de tog, der aflyses i perioden, imens arbejdet på Oddesundbroen er i gang. Man kan orientere sig om togbusserne på Arrivas hjemmeside, arriva.dk, og har man spørgsmål, er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Arrivas Kundeservice, som kan hjælpe med svar og vejledning”.

Arriva og Banedanmark anbefaler desuden passagererne at planlægge rejsen på Rejseplanen.dk, der vil være opdateret med alle ændringer. 

Almindelig vejtrafik hen over broen bliver ikke påvirket af arbejdet. Der vil dog være enkelte perioder om natten, hvor brede særtransporter ikke vil kunne passere broen. 

Fornyelsesprojektet omfatter desuden arbejder på broklappen, og det bliver derfor nødvendigt at indføre restriktioner for skibsfarten i perioder, hvor det ikke er muligt at gennemføre klapåbninger. Restriktioner for skibsfarten godkendes af Søfartsstyrelsen og offentliggøres i Efterretninger for Søfarende. 

Fakta

  • Oddesundbroen åbnede for trafik i 1938.
  • Broen er 472 m lang, og hver enkelt af de tre buefag er 70 m. Broen er en klapbro, og klapfaget spænder over en 30 m bred sejlrende.
  • Vedligeholdelsesarbejderne på Oddesundbroen er en kontinuerlig proces. Broklappen blev malet i 2017, de to første buer blev malet i 2020 og 2021 og den sidste skal males i 2023. 
  • I 2022 males brokonstruktionen under sporene i forbindelse med, at broens gamle spor fornyes. 
  • Malingen beskytter broens stålkonstruktioner og forventes at holde i 25-40 år.
  • Det nye jernbanespor har en forventet levetid på ca. 50 år. 

Pressemeddelelser og nyheder

10.10.2025
Drejeskiven på Padborg Station blev installeret i 1925.
Pressemeddelelse

Sønderjysk drejeskive fylder 100 år

Drejeskiven på Padborg Station kan dateres helt tilbage til 1925, og det betyder, at den smarte jernbaneopfindelse i år fylder 100 år.

10.10.2025
Pressemeddelelse

Byggeriet på Aarhus H: Så langt er vi nået på et halvt år

Hovedbanegården i Aarhus gennemgår i øjeblikket en stor forvandling med nye, længere perroner, nyt digitalt signalsystem og elektrificering.

09.10.2025
Jernbane natur
Nyt fra Banedanmark

Ordning med forlodsovertagelser ophører for to projekter

Ordning med forlodsovertagelser ophører for projekterne med en jernbane til Billund og en jernbane Hovedgård-Hasselager

08.10.2025
Risikotræ, Banedanmark
Pressemeddelelse

Et fælles ansvar: Tjek træerne

Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i reparationer og forsinkelser. Derfor opfordrer Banedanmark naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.

03.10.2025
Hellerup Station set oppefra
Pressemeddelelse

Arbejdet med at forny sporene ved Hellerup Station forlænges

Siden foråret har Banedanmark arbejdet med at forny sporene mellem Svanemøllen og Hillerød. Arbejdet er færdigt på en stor del af strækningen, men på Hellerup Station trækker arbejdet ud.

30.09.2025
Balise
Nyt fra Banedanmark

Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård

I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

22.09.2025
Sporombygningstoget
Pressemeddelelse

Nu begynder sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning

Arbejdet med at sporforny jernbanen mellem Roskilde og Ringsted begynder igen i september, og projektet på strækningen forventes helt afsluttet til januar.

22.09.2025
Besøgene til åben byggeplads-arrangement på rundvisning blandt broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX's bro
Nyt fra Banedanmark

Klap og knækpølser på Kong Frederik IX’s Bro

Mere end 1500 borgere kiggede forbi, da Banedanmark åbnede byggepladsen ved Kong Frederik IX's bro i Nykøbing Falster. Her kunne de besøgende bl.a. opleve de tonstunge broelementer, der snart vil forbinde Lolland og Falster med et nyt jernbanespor.