Flere sjællandske strækninger påvirkes, mens Banedanmark udruller nyt digitalt signalsystem
Banedanmark tager inden længe et nyt digitalt signalsystem i brug mellem København og Ringsted. Opgraderingen betyder på sigt færre fejl og forsinkelser, og åbner samtidig for en ny direkte togforbindelse fra Næstved til København via Køge.
Før de digitale signaler kan tages i brug, skal det nye system testes. Samtidig skal ny software implementeres på de strækninger, hvor det nye signalsystem allerede er taget i brug. Det vil påvirke togtrafikken flere steder på Sjælland i perioden fra 18. marts til og med 1. april.
På følgende strækninger kører der ikke tog:
- Mellem Næstved og Køge (DSB) og Roskilde-Egøje (Lokaltog) fra lørdag den 18. til og med torsdag den 23. marts.
- Mellem Næstved og Nykøbing Falster fra natten efter fredag den 17. marts. til søndag morgen den 25. marts.
- Mellem Ringsted og Vigerslev via Køge Nord fra lørdag morgen den 18. marts til og med den 1. april.
- Mellem Nykøbing Falster og Grænge (Lokaltog) efter fredag den 17. marts til søndag morgen den 25. marts
DSB og Lokaltog indsætter togbusser på strækningerne, når der ikke kører tog, og passagerer opfordres til at planlægge rejsen på Rejseplanen.
”Vi forsøger at påvirke passagererne mindst muligt, mens vi gør klar til opgraderingen. Men vi kan ikke lave de nødvendige opdateringer, mens der kører tog, så det er desværre nødvendigt at standse trafikken i en periode. Vi forsøger selvfølgelig at tilrettelægge arbejdet, så vi forstyrrer mindst muligt,” siger signaldirektør i Banedanmark, Janus Steen Møller.
Opgraderingen betyder, at de gamle signaler langs sporet forsvinder. I stedet sendes signalet direkte til lokomotivføreren i toget. Adskillige strækninger er allerede digitaliseret, men udrulningen mellem København og Ringsted er første gang, at signalsystemet benyttes på en af de danske hovedstrækninger, som forbinder landsdelene.
Tiltrængt renovering af cykelbroen får fuld pedal
Banedanmark gik natten til mandag d. 29. juni i gang med den tiltrængte renovering af cykelbroen på Bruuns Bro. Den nyistandsatte cykelbro skal gerne stå klar til de aarhusianske cyklister i begyndelsen af september.
En ganske særlig frøblanding sikrer biodiversitet på nye skråninger
De nye jernbaneskråninger ved Brabrandstien bliver beklædt med planter, som gavner både øjet, insekterne og sikkerheden.
Broarbejde spærrer Bruuns Bro om aftenen og natten
Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.