Banedanmark vinker farvel til fossil opvarmning
Banedanmark har siden 2017 arbejdet målrettet på at komme af med de gamle olie- og gasfyr.
Banedanmark har siden 2017 arbejdet målrettet på at komme af med de gamle olie- og gasfyr, som førhen har opvarmet bygningerne. Inden udgangen af 2024 forventer Banedanmark at have udfaset et fossilt opvarmningsforbrug svarende til over 50 parcelhuse. Den 15. marts blev endnu et af Banedanmarks gamle fossile varmkilder skrottet, da en gastank ved et værksted på Ingerslevsgade i København blev kørt væk. Om få uger tilkobles bygningen i stedet det københavnske fjernvarmenet. Udskiftningen er blot én i rækken, siden Banedanmark gik i gang med at udfase fossile opvarmningskilder.
Siden 2017 har Banedanmark udskiftet 15 olie- og gasfyr med varmepumper og fjernvarme i for eksempel lagre, kontorer og værksteder. Dermed er Banedanmark tæt på at være i mål med en total afskaffelse af fossil opvarmning af egne bygninger. Og det er der adskillige gode grunde til, siger Henrik Hastrup Madsen, chefkonsulent i Banedanmarks Miljø & Klima-sektion.
”For det første handler det om bæredygtighed. Hver gang vi vinker farvel til et olie- eller gasfyr, tager vi et lille men vigtigt skridt i retning af et mere bæredygtigt Banedanmark. Det giver et lavere CO2-aftryk, mindre afhængighed af fossilt brændsel fra blandt andet Rusland og mindre lokal luftforurening. For det andet er det samtidigt godt købmandskab, da vi også sparer penge over en årrække, når vi udfaser olie- og gasfyrene,” siger Henrik Hastrup Madsen.
Gastanken på Ingerslevsgade er den seneste, men langt fra den sidste i rækken af varmekilder, som skifter farve fra sort til grøn.
”Vi er ikke færdige, men jeg forventer, at vi i de kommende år kan erstatte de sidste olie- og gasfyr med enten varmepumper eller fjernvarme. Inden udgangen af 2024 satser vi indtil videre på at have udfaset et forbrug af fossile brændstoffer, som svarer til hvad over 50 parcelhuse ville brænde af,” siger Henrik Hastrup Madsen.
Ved udgangen af 2024 forventer Banedanmark, at der kun er enkelte bygninger, hvor der stadig benyttes fossilt brændsel til opvarmningen.

14.04.2026
Togtrafikken i Østdanmark er genoptaget
Efter store problemer på grund af nedrevne køreledninger, kører der igen tog på Banedanmarks strækninger i Østdanmark.
13.04.2026
Cykelparkeringen på Bruuns Bro i Aarhus lukkes akut
Konstruktionen på Bruuns Bro i Aarhus er så svækket, at cykelparkeringen lukkes med øjeblikkelig virkning. Cyklerne flyttes om to dage til nærliggende lokation.
07.04.2026
Banedanmark ombygger Hillerød Station
Lokaltogs spor på Hillerød Station skal forbindes, så togene sydpå kan køre gennem Hillerød Station og videre til det kommende supersygehus i Favrholm. Banedanmark etablerer også nye sporskifter, nyt kørestrømsanlæg til S-banen og en gangbro, der fører over alle sporene på stationen.
26.03.2026
Banedanmark fornyer sporene på travle sjællandske strækninger
Med stigende regnmængder er en god afvanding langs banen afgørende, og på to sjællandske sporfornyelser i 2026 vil afvanding være et særligt indsatsområde.