Rigsrevisionen offentliggør beretning om Banedanmarks Signalprogram

Rigsrevisionen har undersøgt IT-sikkerheden omkring Banedanmarks nye digitale signalsystem.
Banedanmarks direktør for digitale signaler, Kirsten Winther Jørgensen, siger om Rigsrevisionens rapport
:
"Det er vigtigt at slå fast, at Rigsrevisionens rapport ikke handler om passagernes sikkerhed, men alene om infrastrukturens drift og tilgængelighed.
Banedanmark har arbejdet hårdt for at højne IT-sikkerheden i takt med det ændrede trusselsbillede i de seneste år. Banedanmark er således netop blev ISO 27001 certificeret for anden gang i IT-sikkerhed i november 2024. Banedanmark auditeres desuden hvert halve år af en ekstern auditor.
I forbindelse med signalnedbruddet i Jylland parallelt med nedbruddet på TDC’s netværk den 28. november kunne vi konstatere, at Banedanmarks cyber-beredskab for de digitale signaler fungerede tilfredsstillende.
De forhold, som Rigsrevisionen peger på, er i relevant omfang enten allerede håndteret, eller også har Banedanmark en plan herfor.
Banedanmark har i lyset af trusselsituationen ikke yderligere kommentarer til Rigsrevisionens beretning."

16 sønderjyske overkørsler bliver opgraderet med bomme i forbindelse med nyt signalsystem
Der er bedre forhold på vej til trafikanter, som skal krydse jernbanen mellem Bramming og Tønder. I forbindelse med det nye digitale signalsystem opgraderes en lang række overkørsler.

Nu begynder omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus
Den 31. marts går Banedanmark i gang med en omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus.

Banedanmark forbereder det nye signalsystem på Svendborgbanen
Banedanmark er gået i gang med at gøre Svendborgbanen klar til at få nyt digitalt signalsystem.

Ny rytme i arbejdslivet: Fra trækbasunist til trafikleder
Da coronapandemien i en periode satte en stopper for koncertoplevelser, traf Nichlaes Kure Ettrup, professionel musiker, en beslutning om at skifte spor. Han er netop blevet færdiguddannet som trafikleder – men trækbasunen er ikke lagt helt væk.