Banedanmark fortsat på udkig efter en ejendomsudvikler til brobuerne ved Nørrebro Station
Som en del af en større udvikling af Nørrebro Stationsområde skal brobuerne på Folmer Bendtsens Plads i København forvandles fra et klassisk transitområde til en mere attraktiv del af kvarteret, hvor både beboere, rejsende og besøgende har lyst til at opholde sig.
I januar gik Banedanmark derfor på jagt efter en ejendomsudvikler til at løfte opgaven og sendte området i udbud: Banedanmark skal finde en udvikler til buerne under Nørrebro Station
Udbud annulleres, og muligheder vurderes
Desværre modtog Banedanmark ikke nogen bud og har derfor været nødt til at annullere udbuddet.
”Området omkring Nørrebro Station er både unikt og udfordrende. De ikoniske åbne betonbuer, der bærer S-banen, giver nogle fantastiske muligheder, men stiller samtidig en række byggetekniske krav til de potentielle ejendomsudviklere. Den opgave er der desværre ikke nogen, der her i første omgang har villet kaste sig ud i. Vi er derfor nu i gang med at undersøge, hvad der skal til for at få en ejendomsudvikler til at melde sig på banen, så vi kan bidrage til et attraktivt og tryghedsskabende miljø ved Nørrebro Station,” siger områdechef i Banedanmark Martin Gardezi Aggergaard.
Selvom brobuerne giver en kommende ejendomsudvikler mulighed for at skabe unik arkitektur, så er de samtidig en del af infrastrukturen. Derfor er det en betingelse for at udvikle bygningerne, at Banedanmark fortsat har mulighed for at vedligeholde broen, som bærer sporene.
Læs mere på Banedanmarks hjemmeside: Brobuerne på Nørrebro Station
Broarbejde spærrer Bruuns Bro om aftenen og natten
Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik.
Forårsrengøring i Mindelunden
Mindelunden i Fredericia, hvor DSB-ansatte omkommet i tjeneste siden 1847 bliver mindet, har fået et tiltrængt ansigtsløft.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.
Trafikken i gang igen mellem Slagelse og Ringsted
Fra mandag morgen kører togene igen mellem Slagelse og Ringsted, efter at en nedrevet køreledning er blevet genetableret.