Genåbningen giver plads til flere i den kollektive transport

Som en del af den gradvise genåbning bliver der nu givet plads til flere passagerer i togene på den danske jernbane.
Fra i dag vil belægningen, som sætter rammerne for, hvor meget man kan fylde et tog, blive løftet fra det nuværende 50 procent til 70 procent på S-tog, regionaltog og metro. I fjerntog vil der fortsat være en belægningsbegrænsning på 50 procent.
Transportministeriet har valgt at tilpasse reglerne, så der nu bliver skabt plads i den offentlige transport til de danskere, der i forbindelse med genåbningen har behov for at komme til og fra arbejde, uddannelse og kultur- og fritidsaktiviteter.
Husk mundbind og god afstand
I den politiske rammeaftale om en genåbning af Danmark, som blev indgået 22. marts, blev der netop også lagt vægt på, at restriktionerne i den kollektive transport løbende ville kunne blive tilpasset i takt med den øvrige genåbning.
På den måde sikrede man sig, at det også ville være muligt at opfylde det øgede mobilitetsbehov, som ville opstå i løbet af foråret og sommeren.
Selvom belægningen på dele af jernbanen nu øges, vil det af sundhedsmæssige hensyn fortsat være et krav at bære mundbind eller visir i bus, tog og metro samt på stationer og perroner.
Samtidig opfordres alle passagerer og ansatte på jernbanen til at huske at bruge håndsprit og holde god afstand.
Tak fordi I passer på hinanden.
Læs mere på Transportministeriets hjemmeside: Plads til flere i den kollektive transport (trm.dk)

16 sønderjyske overkørsler bliver opgraderet med bomme i forbindelse med nyt signalsystem
Der er bedre forhold på vej til trafikanter, som skal krydse jernbanen mellem Bramming og Tønder. I forbindelse med det nye digitale signalsystem opgraderes en lang række overkørsler.

Nu begynder omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus
Den 31. marts går Banedanmark i gang med en omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus.

Banedanmark forbereder det nye signalsystem på Svendborgbanen
Banedanmark er gået i gang med at gøre Svendborgbanen klar til at få nyt digitalt signalsystem.

I den kommende måned gøres jernbanen klar til nyt digitalt signalsystem
Fra 21. marts til 22. april gøres flere strækninger i Syd- og Sønderjylland klar til det nye digitale signalsystem.