Første strækning med Danmarks nye signalsystem giver færre forsinkelser

BANEDANMARK HAR FÆRDIGGJORT INSTALLATIONEN AF DET NYE SIGNALSYSTEM PÅ DEN FØRSTE STRÆKNING I DANMARK, JÆGERSBORG-HILLERØD, OG I 127 S-TOG. DET NYE SYSTEM HAR ALLEREDE NU SIKRET FÆRRE FORSINKELSER PÅ STRÆKNINGEN SAMMENLIGNET MED DET GAMLE SIGNALSYSTEM. OG NÅR SIGNALSYSTEMET ER FULDT UDRULLET I HELE LANDET VIL OP TIL 80 PCT. AF ALLE DE FORSINKELSER, DER I DAG SKYLDES SIGNALFEJL, FORSVINDE.

 

Mandag den 7. maj - Søndag blev arbejdet med at installere det nye signalsystem på den første strækning i Danmark afsluttet mellem Jægersborg og Hillerød. Dermed kan installationen på S-banens næste strækninger sættes i gang.

De næste år skal alle signaler på S-banen og fjernbanen udskiftes for at mindske antallet af signalfejl og forsinkelser til fordel for en forbedret punktlighed.

Udskiftningen til et moderne system skal sikre, at op til 80 pct. af alle de forsinkelser, der skyldes signalfejl, vil forsvinde. Det kan betyde op til 140.000 færre timers forsinkelse om året for passagererne. Og så vil farten kunne hæves fra 100 til 120 km/t på nogle strækninger, samtidig med, at togene vil kunne køre ned til 1,5 minutter efter hinanden uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er en markant forbedring i forhold til i dag, hvor afstanden er 2,5 minutter. Alt i alt betyder det, at der kan køre flere tog, at forsinkelser lettere kan indhentes, samt at punktligheden bliver forbedret. Systemet er også en forudsætning for, at fremtidens S-tog kan køre førerløst.

Figuren viser, hvor stor en del af ankomsterne på strækningen, der er blevet påvirket negativt af signalsystemet. Det seneste halve år har påvirkningen ligget under niveauet for det gamle signalsystem i 2015, før Banedanmark gik i gang med at installere det nye signalsystem.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen ser derfor afslutningen af den første strækning som en milepæl:

"Selvom det også kan påvirke punktligheden mellem Jægersborg og Hillerød, når arbejdet med at udrulle signalsystemet på de resterende strækninger går i gang, så tegner det rigtig godt, at det nye signalsystem allerede har givet færre forsinkelser på strækningen. Og med færdiggørelsen af det nye signalsystem på den første strækning tager vi et vigtigt skridt mod førerløse S-tog. Når S-togene bliver førerløse, vil vi kunne sikre passagererne et helt nyt mobilitetstilbud med øget fleksibilitet. Det vil eksempelvis være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Samtidig vil vi opnå et effektiviseringspotentiale på 1,3 milliarder kr. med førerløse tog, som vi gennem øget betjening vil kunne omsætte til knap 13 millioner flere passagerer om året", siger ministeren.

Med systemet får føreren i toget signalet direkte ind på en skærm via radiosignaler i stedet for at skulle orientere sig via de fysiske signaler langs jernbanen:

"Det er en stor glæde at se togene rulle af sted med de nye signaler, og at systemet virker. Jeg ved, at S-togpassagererne på strækningen desværre har været ramt af forsinkelser og aflysninger, mens vi har installeret og opdateret systemet, og at det har været til stort besvær for den enkelte passager. Det beklager jeg, men håber passagererne vil tilgive os, når de begynder at opleve fordelene ved systemet," siger direktør for Banedanmarks Signalprogram, Jan Schneider-Tilli.

Udrulningen af signalsystemet på S-banen har været en stor udfordring og er blevet forsinket tre år i forhold til den oprindelige tidsplan, hvor arbejdet skulle være afsluttet i 2018:

"Vi har arbejdet hårdt på at tilpasse systemet til danske forhold - og det har vist sig sværere end forventet. Vi har desuden valgt ikke at udrulle systemet på nye strækninger, inden vi kan se, at det fungerer godt på den første," siger direktør i Signalprogrammet, Jan Schneider-Tilli, Banedanmark.

Under arbejdet på de næste tre strækninger, Jægersborg-Svanemøllen, Klampenborg-Svanemøllen og Hellerup-Ryparken, planlægges der med to testweekender per strækning.

Faktaboks:

• Signalerne langs banen, som viser lokomotivføreren, hvornår han må køre, er slidte og grund til mange forsinkelserne på S- og -fjernbanen. Mange af dem stammer fra 1950-1960 og enkelte tilbage til 1912. Det er baggrunden for, at de skal udskiftes.
• Signalsystemet på Jægersborg-Hillerød har været i brug siden 2016. Banedanmark har testet software og udstyr langs banen, lokomotivførernes interaktion med systemet og kommunikationen med det nye trafiktårn i København, mens der er kørt tog og blevet fragtet passagerer. Og det har øget kompleksiteten.
• Det nye signalsystem, CBTC, er nu færdiginstalleret på den første strækning i Danmark, Jægersborg-Hillerød. Strækningen blev valgt, fordi signalsystemet på denne strækning var forældet og dele af det stammede tilbage fra 1912.
• CBTC er en forkortelse for Communication Based Train Control, et system baseret på den nyeste generation af bybanesystemer. Systemet anvendes i stigende grad i flere andre storbyer, såsom New York, Paris og London.
• Til efteråret forventes det, at den første strækning med signalsystemet ERTMS åbner på fjernbaneteststrækningen, Lindholm-Frederikshavn.

Kontaktinformation

Kontakt Banedanmark presse på tlf: 8234 1313