Trives bedst i spidsen for de store, komplekse anlægsprojekter

Hvor svært kan det være at bygge de jernbanebroer, der sikrer, at vi i fremtiden kan køre med tog fra København til Hamborg på 2,5 time? Det er faktisk lidt kompliceret. Men det gør ikke noget – tværtimod. Det er netop de store, komplekse anlægsprojekter, som Mette Koch Sonnenborg brænder for. 

I gymnasiet havde Mette en drøm om at redde verden som miljøingeniør. På trods af store anstrengelser endte hun i stedet med at gå i sin mors fodspor som bygningsingeniør og specialiserede sig i bølgehydrodynamik og sediment-transport. 

Som ingeniør på bygge- og anlægsområdet har Mette bagagen fyldt med store og vellykkede anlægsprojekter. Hendes karriere startede i et lille havnebygningsfirma, senere var hun med til at bygge Amager Strandpark og København-Ringsted-banen hos Niras - og så har hun flere års erfaring som Contract Manager på Femern-Tunnel-projektet.

Det må gerne være stort – og svært

Siden Mette i 2017 blev ansat i Banedanmark, har hun stået i spidsen for de store broprojekter på Ringsted-Femern-banen. Hun har været projektleder på byggeriet af Masnedsundbroen, og nu er hun projektchef for Kong Frederik den IX’s bro over Guldborg Sund. 

”Det er klart de store broprojekter, jeg ser som mine projekter. Jeg kan godt lide, at det er en relativt stor opgave, der er kompliceret og involverer mange faggrupper. Jeg er bedst, når der er mange folk involverede, fordi jeg kan få teams til at fungere,” fortæller Mette. 

Det er ikke udfordringer, de har manglet på Kong Frederik den IX-projektet og dem tager Mette i stiv arm. Hun forklarer: ”Jeg er god til at strukturere, uddelegere og holde gejsten oppe hos folk, og så er Banedanmark jo et perfekt sted at være. Man kan sige meget, men vi har jo komplicerede, udfordrende projekter hele tiden.”  

Sparede 70 millioner 

Noget af det, som Mette er særligt stolt over på Kong Frederik IX-projektet er, at hun med sit team formåede at spare Banedanmark for en stor sum penge på udbudskontrakten.

Projektet blev udbudt med forhandling, hvilket Mette har erfaring med fra tidligere projekter. Ved at skrue på de geotekniske parametre i kontrakten, så de blev mere realistiske og mindre konservative, minimerede Mette og hendes team risiciene for at miste penge på det arbejde, der skulle gøres efter de geotekniske undersøgelser. 

”Jeg mener selv, at det var en ret genial beslutning, der blandt andet gjorde, at vi kunne spare projektet for omkring 70 millioner fra første til andet tilbud. Vi endte også med at få en rigtig god samarbejdspartner i MT Højgaard, som vandt udbuddet,” fortæller hun.  

Fremtidens jernbaneprojekter

Broen bliver en af de første elektrificerede jernbaneklapbroer i Danmark. Efter planen skal Kong Frederik den IX’s bro stå færdig med kørestrøm og nyt digitalt signalsystem i 2029. 

Når Mette ser fremad, har hun svært ved at forestille sig mere spændende projekter, end dem hun har været en del af indtil nu. Som det er nu, er hun godt tilfreds med rollen, afslutter hun: 

”Jeg kan ikke forestille mig bedre projekter end Masnedsundbroen og Kong Frederik den IX’s bro. Det kan godt være, at der kommer andre, men jeg er faktisk lidt spændt på, hvad der skal ske, når jeg er færdig med Kong Frederik. Der er heldigvis lang tid til, og vi har masser at lave.”