Sommerens sporarbejder står for døren

Sommerferien er lig med sporarbejde mange steder– sådan har det været i mange år, og dette år er ingen undtagelse. De store sporarbejder spiller nemlig en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle og fremtidssikre jernbanen.

Skal du med tog resten af sommeren, er det en god ide at tjekke Rejseplanen. Sent fredag aften d. 17. juli påbegynder Banedanmark nemlig flere store sporarbejder rundt om i landet.

Sommerens store sporarbejder spiller en afgørende rolle i Banedanmarks arbejde med at udvikle og modernisere den danske jernbane. De store sporarbejder er planlagt flere i år i forvejen, og lægges som regel i sommerperioden, hvor der normalt er færrest passagerer på skinnerne. 

Perioden med sporarbejder udnyttes optimalt

Af sikkerhedshensyn er det nødvendigt at spærre sporene, mens arbejdet står på. Til gengæld så bestræber Banedanmark sig altid på at udnytte tiden, hvor sporet er spærret, bedst muligt. Derfor arbejdes der flere forskellige steder på strækningerne, og der arbejdes på mange forskellige projekter samtidig. Der arbejdes desuden i døgndrift mange steder. 

Denne sommer skal Banedanmark gennemføre en stribe forberedende arbejder i forbindelse med elektrificerings-projektet, der skal gøre jernbanen klar til moderne, hurtige og klimavenlige el-tog. Derudover renoveres og fornys sporene på mange forskellige strækninger, og der arbejdes intensivt på at færdiggøre den ny jernbane til Aalborg Lufthavn, der åbner i december. 

Tjek Rejseplanen inden du planlægger din rejse.

 

Sjælland:  

Sporarbejde mellem Ringsted og Korsør
Hvornår? Fra fredag aften den 17. juli til og med søndag den 26. juli
Hvorfor? Sporarbejder ved Slagelse Station

Sporarbejde mellem Nykøbing F og Rødby F.
Hvornår? Fra lørdag den 18. juli til og med fredag den 31. juli
Hvorfor? Sporarbejde

Jylland:  

Sporarbejde mellem Vejle og Aarhus
Hvornår? Fra fredag aften den 17. juli til og med søndag den 26. juli.
Hvorfor? Forberedende arbejder i forbindelse med elektrificering af jernbanen
Læs mere hér

Sporarbejde mellem Hobro – Aalborg- Brønderslev
Hvornår? Fra fredag aften d. 17. juli til og med d. 2. august. 
Hvorfor? Sporrenoveringer og ny jernbane til Aalborg Lufthavn
Læs mere hér

Sporarbejde mellem Aalborg – Brønderslev
Hvornår? Fra 10. juli til 21. september
Hvorfor? Ny jernbane til Aalborg Lufthavn og kapacitetsudvidelse ved Lindholm
Læs mere hér