Banedanmark får digitaliseringsstrategi
Banedanmark er allerede godt i gang med at bruge data til at skabe fremtidens jernbane, men vi mangler en tværgående datastrategi. Derfor etablerer vi pr. 1. marts en ny sektion for data og digitalisering
Manden, der skal stå i spidsen for den nye enhed, er netop tiltrådt.
Han hedder Dennis Anthony og kommer fra en stilling i Rigspolitiet, hvor han blandt andet har arbejdet med predictive policing.
"Jeg ser frem til at komme i dialog med hele Banedanmarks organisation i forhold til, hvordan vi bedst muligt får etableret en fælles data- og digitaliseringsstrategi og igangsat en række innovationsprojekter, så vi sammen kan bringe Banedanmark videre ind i den digitale fremtid," siger Dennis Anthony.
Banedanmark arbejder fokuseret med såvel data som digitalisering.
"Banedanmark er i fuld gang med at implementere 3D-projektering, og strategien er at digitalisere alle anlægskomponenter," fortæller økonomi- og planlægningsdirektør Peter Jonasson og fortsætter:
"Men Banedanmark vil videre ind i den digitale fremtid."
Derfor skal sektionen udvikle og drive Banedanmarks tværgående data- og digitaliseringsstrategi. Enheden kommer blandt andet til at koordinere og støtte de mange initiativer, der allerede er i gang, så vi får langt lettere ved at anvende og analysere vores data på tværs af organisationen.