Pas på, på banen
- Færdes i og inden for 4 meter fra trafikerede jernbanespor, hvor der normalt ikke er offentlig adgang.
- Arbejde i og inden for 4 meter fra trafikerede jernbanespor.
Der er ingen helbredskrav, udover at du skal have normalt syn og normal farvesans og høresans.
Udstedelse af legitimationskort
Legitimationskortene som Banedanmark udsteder er en pdf-fil med kortejerens navn, billede, medarbejdernummer og unik QR-kode.
SR-arbejdsledere, SR-koordinatorer og Sporspærringsledere m.fl., skal vha. Scanningsapplikationen, scanne QR-koden på medarbejdernes eller de eksterne kursisters legitimationskort og se de relevante sikkerheds- og banetekniske kvalifikationer i Banedanmarks database.
Det er udelukkende kvalifikationer, der er opnået på kurser hos Banedanmark, som vises i Scanningsapplikationen.
Efter instruktionen Pas på, på banen er gennemført, får medarbejderen eller den eksterne kursist udstedt et personligt legitimationskort, som skal fremvises og scannes, hver gang de arbejder eller færdes i og ved sporet.
Du kan læse mere om legitimationskort og udstedelse af legitimationskort i Uddannelsesbeskrivelse Pas på, på banen 09.12..2024 og her på siden under E-card.