Adgang for certificeringsorganer

Certificeringsorganer skal have en skriftlig tilladelse fra Banedanmark til at arbejde på arealer, hvor der normalt er lukket for offentligheden. Læs her på siden om at ansøge om adgang.

For at certificerings- eller akkrediteringsorganer kan auditere/akkreditere i eller tæt på Banedanmarks infrastruktur, kræver det, at certificeringsorganet/ akkrediteringsorganet får en skriftlig tilladelse fra Banedanmark til at arbejde på arealer, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden. 

For at søge om tilladelse skal ansøgningsskema udfyldes og fremsendes til arealer@bane.dk.
 
Tilladelsen gælder for 12 måneder ad gangen, og tilladelsen giver adgang til hele Banedanmarks jernbaneinfrastruktur, medmindre der er særlige adgangsforhold knyttet til den enkelte del af infrastrukturen.  

Der er en række vilkår, der skal være opfyldt for, at tilladelsen kan opretholdes, herunder krav om at kurset ”Pas på, på banen” er bestået (gyldigt legitimationskort). Vilkårene fremgår af bilag 1 i ansøgningsskemaet. 

Certificeringsorganet/akkrediteringsorganet skal kunne dokumentere, at de har en gyldig tilladelse, når de opholder sig på Banedanmarks arealer, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden. 

Kontakt kogs-entrepr@bane.dk, hvis der er spørgsmål til denne ordning.