Ny station i Nørre Alslev indvies officielt

Nørre Alslev Station er blevet opgraderet, og mandag d. 20. september indvies stationen.
Som en del af Ringsted-Femern banen er Nørre Alslev Station gjort mere tilgængelig og har fået gangbro med elevatorer, nye læskure, længere perroner og støjhegn. Indvielsen af stationen markerer samtidig en milepæl i arbejdet med den nye jernbane mellem Ringsted og Femern og den kommende korridor til Europa, hvor der på sigt kan køre klimavenlige eltog, hurtigere og hyppigere. 

Alle er velkomne til indvielsen, hvor der er lagt et officielt program, og Banedanmark byder på gratis vafler, kaffe og the, ligesom man kan høre mere om Nørre Alslev Station og Ringsted-Femern-projektet. 

Program: 

14.00 - 14.05: Transportminister Benny Engelbrecht ankommer
og hornorkester underholder

Officielle taler
14.05 - 14.25: Benny Engelbrecht, transportminister
                              Bo Abildgaard, 1. viceborgmester i Guldborgsund Kommune
                            Peter Jonasson, anlægsdirektør, Banedanmark       

Underholdning og rundvisning                   
14.25 - 14.35: Snoreklip ved transportminister af snor udarbejdet af
børn fra Nørre Alslev Skoles SFO
14.35 - 14.45: Projektdirektør Klaus S. Jørgensen viser rundt på station 
14.45 - 15.00: Lokal seniordanseklub underholder  
15.00 - 16.00: Gratis vafler, kaffe og the, og projektdeltagere
svarer på spørgsmål

Læs mere om Ringsted-Femern banen på vores hjemmeside:

Ringsted-Femern Banen | Banedanmark