Næstvedvej i Vordingborg får ny belægning
Broen, der fører Næstvedvej over banen i Vordingborg, blev bygget op sidste år og får nu den endelige belægning
Den 18. april går Banedanmark i gang med nogle arbejder på broen, der leder Næstvedvej over banen tæt på Vordingborg Station.
Selve broen blev bygget op sidste år, og nu skal den have det endelige slidlag. Desuden bliver fodgængerovergangen flyttet, så der efterfølgende bliver bedre forhold for kørestolsbrugere og dårligt gående.
Arbejdet varer et par uger, og mens vi arbejder, er broen spærret for al trafik. Bløde trafikanter kan med fordel benytte gangbroen på Vordingborg Station for at komme på tværs af banen, mens den øvrige trafik kan køre ad Brovejen.