Arbejde i Vordingborg

I den kommende tid starter Banedanmark en række arbejder op i Vordingborg.

Vi renoverer broen over Brovejen, og da det medfører indskrænkninger i frihøjden, bliver en del tung trafik ledt ad andre veje. Noget af trafikken kommer fra den arbejds-- og depotplads, som vi indretter på en del af kasernens sportsareal. I samme forbindelse er det nødvendigt midlertidigt at lukke stien mellem kasernen og banen fra Nygårdsvej til Brovejen.

For at gøre klar til en støjskærm og til det kommende køreledningsanlæg fjerner vi bevoksningen langs banen.

Da vi også skal lægge nye spor, kører vi skinner ud og lægger langs det eksisterende spor.