Aktuelt

Opgradering af jysk hovedstrækning

Aarhus - Aalborg - Hjørring

Jernbanen mellem Aarhus - Aalborg - Hjørring er blevet fornyet og fremtidssikret fra foråret frem til efteråret 2024. Spor og sporskifter er blevet fornyet på flere stationer, der er bygget et nyt ekstraspor syd for Hjørring Station og en ny perron på Brønderslev Station. Ombygningen har været meget synlig i Aalborg og Langå, hvor sporlayoutet er ændret, så sporene ligger optimalt og hastigheden gennem Langå Station kan øges. På Aalborg Station er der etableret 37 nye sporskifter, ligesom to broer er ombygget for at gøre plads til kørestrømsanlægget, så fremtidens eltog kan køre helt til Aalborg og videre til Aalborg Lufthavn. Endelig er der i Skørping og Arden udskiftet henholdsvis sporskifter, spor og sporkasse. 

Banedanmark har også udskiftet signalsystemet, så jernbanen fra Aarhus til Aalborg Lufthavn nu kører på det nye, digitale signalsystem, hvilket reducerer antallet af signalfejl og giver flere punktlige tog, lige arbejdet med at elektrificere jernbanen fra Aarhus til Aalborg Lufthavn er i fuld gang.


FAKTA
Hjørring
• Bygget 700 meter nyt ekstraspor til forøgelse af kapaciteten i Nordjylland
• Sporfornyelse på Hjørring Station

Brønderslev
Bygget ny 130 meter lang perron, der er 55 cm høj, hvilket giver optimale forhold for passagererne

Aalborg
Ombygget syv km spor og syv km ny sporkasse
Etableret 37 nye sporskifter

Arden
Udskiftet 180 meter spor og sporkasse ved Arden Station

Skørping
Udskiftet syv sporskifter

Langå
Bygget to nye ø-perroner
Forbedret sporlayoutet og opgraderet hastigheden gennem stationen
Revet kommandopost, perrontunnel, værkstedsbygninger og perrontag ned

""

Banens gule flåde

Mød banens gule flåde, der bygger og vedligeholder jernbanen.

Se den gule flåde
""

Sporet

Sådan er sporet opbygget - skærver, ballast og skinner.

Læs om sporets opbygning
""

Sporombygningstoget

Sporombygningstoget udskifter sveller og skinner

Læs om sporombygningstoget