Det er politisk besluttet i Infrastrukturplan 2035, at den nuværende S-bane skal omlægges til et fuldautomatisk førerløst transportsystem (Fremtidens S-bane). Omlægningen giver mulighed for større fleksibilitet i den daglige driftsafvikling, øget passagerkapacitet som følge af en højere driftsfrekvens og en forbedret kundeoplevelse.
Banedanmark skal i samarbejde med DSB gennemføre en række tiltag for at gøre infrastrukturen til Fremtidens S-bane klar til brug. Det drejer sig om:
• Etablering af hegn eller lignende barrierer langs s-banen, på perroner og mellem spor for at forhindre uautoriseret adgang til sporene.
• Udvikling af løsninger, der muliggør, at personer med nedsat mobilitet, som eksempelvis kørestolsbrugere, kan stige uhindret ombord i de nye S-tog.
• Etablering af kabler langs sporene mellem stationerne for at sikre datainfrastrukturen på hele S-banen.
• Vurdering af konsekvenser for miljøet (Miljøkonsekvensvurdering) ved omlægningen, herunder støjpåvirkning, potentiel påvirkning af dyrelivet langs banen mv.

Disse tiltag udgør samlet set programmet for Fremtidens S-bane, som Banedanmark har besluttet at miljøvurdere efter miljøvurderingslovens afsnit II (Bekendtgørelse af lov nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).
Forud for udarbejdelse af miljøvurderingsrapporten, skal der gennemføres en afgrænsning af miljøvurderingens omfang med henblik på at fastlægge miljørapportens indhold og detaljeringsgrad. Derudover beskrives forventede metoder til at undersøge og vurdere programmets miljømæssige konsekvenser.
I den forbindelse er der blevet gennemført en høring til afgrænsning af miljøvurderingen af programmet Fremtidens S-bane. Høringen varede 2 uger, hvor berørte myndigheder havde mulighed for at kommentere på, hvilke miljøemner, der var relevante at belyse, samt, hvor omfattende og detaljerede oplysningerne skulle være.
I afgrænsningsnotatet fremgår et udkast til de miljøemner og påvirkninger fra disse, der vurderes at blive inddraget i miljørapporten.
Udkastet til afgrænsningen af miljørapporten blev sendt i høring hos berørte myndigheder, jf. Miljøvurderingsloven § 32.
Høringen foregik i perioden 17. januar til 31. januar 2025.