Økonomi

I Økonomi er vi cirka 200 ansatte, der spænder meget bredt. Lige fra controllere, hardcore økonomer og jurister til tekniske it-specialister, indkøbere og bogholdere.

Det er os, der sørger for at planlægge og styre Banedanmarks økonomi i overensstemmelse med gældende mål og krav. Vi tager os også af vores samlede indkøb. Og det er ikke så få sveller, skinner og skruer, vi hvert år køber.

Derudover er det også vores ansvar, at Banedanmarks it-systemer kører, som de skal. Vi står desuden i spidsen for Banedanmarks samlede data- og digitaliseringsstrategi. Dertil kommer, at Banedanmarks juridiske afdeling ligger i vores division.

Økonomi ledes af økonomidirektør Anne Hougaard Olesen.