S-banen

Banedanmark tester S-banens nye signalsystem på strækningerne nord for Østerport og på Ringbanen i de tre weekender 16.-17. maj, 1.-2. august og 21.-22. november 2020. 

Arbejdet er et led i indførelsen af S-banens nye signalsystem, der giver mulighed for flere tog og mere pålidelig togdrift. 

Trafikale konsekvenser

I de tre weekender kører der ingen tog mellem Østerport og Farum, mellem Østerport og Lyngby, mellem Østerport og Klampenborg samt på Ringbanen. Alle S-tog vender på Østerport Station. S-togstrafikken opretholdes mellem Lyngby og Hillerød.

Der vil blive indsat ekstra togbusser i et vist omfang. Du kan planlægge din rejse på www.rejseplanen.dk.

Banedanmark bestræber sig på i videst muligt omfang at planlægge sporspærringerne på en sådan måde, at togtrafikken ikke generes mere end højst nødvendigt.

Sporspærringerne er en nødvendig del af arbejdet for at fremtidssikre jernbanen, så danskerne også fremover kan rejse bæredygtigt og hurtigt gennem trængslen og på tværs af landet.

Mere info

Trafikinformation på DSB's hjemmeside.

Læs mere om projektet