Arbejdspladser

Projektets arbejdspladser langs strækningen fra Hobro til Aalborg fordeler sig jævnt langs hele strækningen på begge sider af banen med ca. 5 km mellem hver plads. På pladserne vil der blive håndteret nye og brugte materialer og foregå transport og til- og frakørsel af materialer.

Ved Randers Station etableres to arbejdspladser til oplag af materialer. De benyttes i den første del af projektperioden fra start marts til slut maj.

Arbejde på pladserne vil som udgangspunkt foregå i døgndrift. Pladsernes anvendes i forskelligt omfang og i forskellige perioder af projektet. Enkelte større pladser vil dog blive anvendt i større og mindre omfang gennem hele udførelsesperioden fra midt marts til slut november 2020. Aktivitetsniveauet på pladserne vil i intensitet være størst, når der arbejdes på den pågældende delstrækning – dvs. aktiviteterne på arbejdspladser syd for Skørping vil være mindre omfang efter den 3. august.