Vi installerer nyt signalsystem mellem Farum og Ryparken

FRA NOVEMBER 2017 OG FREM TIL SOMMEREN 2018 INSTALLERER VI ET NYT, MODERNE SIGNALSYSTEM PÅ S-BANEN MELLEM FARUM OG RYPARKEN. DET NYE SIGNALSYSTEM VIL MEDFØRE FÆRRE FORSINKELSER OG GIVE MULIGHED FOR HØJERE HASTIGHED OG FLERE TOG.

Mellem Hareskov og Buddinge sker arbejdet fra den 2. januar til den 16. februar. Vi arbejder i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 05.00. Arbejdet er lagt i aften- og nattetimerne for at genere togtrafikken og passagerer mindst muligt.

Vi starter i Farum og arbejder os fremad langs skinnerne, så hurtigt som muligt. Når vi er færdige mellem Hareskov og Buddinge fortsætter vi installationsarbejdet videre mod Ryparken frem til sommeren 2018, hvor vi forventer at være færdige. Bagefter skal det nye udstyr testes. Vi forventer at tage det nye signalsystem i brug på strækningen i 2019.

Det går arbejdet ud på

For at gøre klar til det nye signalsystem skal vi installere nyt teknisk udstyr (akseltællere, baliser og radiomaster), opgradere sporskifter, rengøre kabelrender og trække nye kabler langs sporet og på stationerne på hele strækningen.