Udvidet arbejdstid på Køge Nord Station
Banedanmark og Køge Kommune er under tidspres for at blive færdige med stationen og stationsområdet til indvielsen den 31. maj. Det gælder specielt det banetekniske arbejde – primært i forhold til perronerne på S-banen. Vi vil i den forbindelse orientere dig om, at vi er nødt til at udvide arbejdstiden, så vi kan arbejde fra kl. 6:00 til 20:00 alle ugens syv dage, gældende fra fredag den 3. maj og frem til indvielsen af Den nye bane København-Ringsted den 31. maj.
Vi beklager den sene varsling og eventuelle gener arbejderne måtte medføre og håber på din forståelse, mens arbejdet står på.
Det skal vi udføre
Arbejderne vil bestå af følgende aktiviteter: Perron- og belægningsarbejder, jord- og afvandingsarbejder, installationsarbejder samt diverse restarbejder. Banedanmark vil i vides muligt omfang placere de mest støjende arbejder inden for normal arbejdstid.Kirstinedalsstien omlægges
I forbindelse med arbejderne vil en del af Kirstinedalsstien blive inddraget til arbejdskørsel, så cyklister og gående bliver omdirigeret via en alternativ rute, til vi er færdige med arbejderne på stationen.Vi beklager den sene varsling og eventuelle gener arbejderne måtte medføre og håber på din forståelse, mens arbejdet står på.