DSB's lokoførere øver på Den nye bane
Tirsdag efter påske kan du igen opleve tog på Den nye bane. DSB skal nemlig uddanne deres lokoførere i at køre på den nye bane mellem København og Ringsted over Køge.
Banedanmark bruger påsken til at gøre tilslutningerne til Den nye bane i Vigerslev og Ringsted klar til togdrift. Efter påskens arbejder forventer vi, at DSB starter med strækningskendskab tirsdag den 23. april kl. 11.40, hvor DSB’s instruktører uddannes til kørsel på den nye jernbane. Instruktørerne fortsætter den 24. april, og i perioden 25. april -28. maj skal ca. 500 af DSB’s lokoførere lære strækningen, herunder signaler, at kende.
Togtrafikken på Den nye bane København-Ringsted begynder lørdag den 1. juni med stop på strækningens eneste nye station, Køge Nord. Her vil både regionaltogene og S-togene stoppe.
Banedanmark bruger påsken til at gøre tilslutningerne til Den nye bane i Vigerslev og Ringsted klar til togdrift. Efter påskens arbejder forventer vi, at DSB starter med strækningskendskab tirsdag den 23. april kl. 11.40, hvor DSB’s instruktører uddannes til kørsel på den nye jernbane. Instruktørerne fortsætter den 24. april, og i perioden 25. april -28. maj skal ca. 500 af DSB’s lokoførere lære strækningen, herunder signaler, at kende.
Hvornår kører togene?
DSB benytter to tog. Fra den 25. april til den 28. maj køres der hver time fra København Hovedbanegård. Første tog kører kl. 5:40 og det sidste kl. 22:40. Fra Ringsted Station kører der også tog hver time. Første tog kører kl. 6.40 og det sidste kl. 23:40. Vi forventer ikke strækningskendskab i weekender og på helligdage. Der vil være anlægsaktiviteter på strækningen i weekender.Togtrafikken på Den nye bane København-Ringsted begynder lørdag den 1. juni med stop på strækningens eneste nye station, Køge Nord. Her vil både regionaltogene og S-togene stoppe.
Seneste nyt om projektet
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med seneste nyt om anlægsarbejdet. Her kan du også tilmelde dig vores naboinformationsservice, så du får nyheder direkte på mail. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kobenhavn-ringsted@bane.dk eller på tlf.: 82 34 05 01.