Nye fiberkabler Skjern - Holstebro

I efteråret 2020 er vi gået i gang med at gøre klar til nye fiberkabler på strækningen mellem Skjern og Holstebro. Arbejdet er nødvendigt, da det nuværende fiberkabelanlæg er udtjent, og der er ikke længere tilstrækkelig kapacitet.

I dag ligger de gamle fiberkabler i selve jernbanesporet. Når vi udskifter kablerne, vil vi grave de nye kabler ned uden for selve sporet. Det bliver dermed lettere at komme til kablerne i fremtiden.

På strækningen mellem Skjern og Holstebro forventer vi at arbejde i perioden fra starten af september 2020 frem til starten af juli 2021.