Nye fiberkabler Odense - Svendborg
I efteråret 2018 går vi i gang med at udskifte fiberkablerne på strækningen mellem Odense og Svendborg. Arbejdet er nødvendigt, da det nuværende fiberkabelanlæg er udtjent, og der er ikke længere tilstrækkelig kapacitet.
I dag ligger de gamle fiberkabler i selve jernbanesporet. Når vi udskifter kablerne vil vi grave de nye kabler ned uden for selve sporet. Det bliver dermed lettere at komme til kablerne i fremtiden, og risikoen for, at de bliver gravet over i forbindelse med sporarbejde bliver væsentligt mindre.
På strækningen mellem Odense og Svendborg forventer vi at arbejde i perioden fra starten af oktober 2018 frem til udgangen af januar 2019.
Hold dig opdateret
Modtag de seneste nyheder direkte i din indbakke.
Tilmeld dig nyhedsbrevet: