Nye fiberkabler Langå - Hobro

I løbet af efteråret 2018 går vi i gang med at udskifte fiberkablerne på strækningen mellem Langå og Hobro. Arbejdet er nødvendigt, da det nuværende fiberkabelanlæg er udtjent, og der er ikke længere tilstrækkelig kapacitet. 

I dag ligger de gamle fiberkabler i selve jernbanesporet. Når vi udskifter kablerne vil vi grave de nye kabler ned uden for selve sporet. Det bliver dermed lettere at komme til kablerne i fremtiden, og risikoen for, at de bliver gravet over i forbindelse med sporarbejde bliver væsentligt mindre.

Vores entreprenør er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på tidsplanen for udførelse af projektet. Vi opdaterer hjemmesiden, når der er nyt.