Nabo til arbejdet

Sådan arbejder vi

Før arbejdet går i gang, beskærer vi beplantning langs med banen som er i vejen for den nye rørpakke. 

Når der er fri adgang, graver vi en rende, lægger de nye fiberkabler og lægger jord på igen.

Vi planlægger vores arbejde, så det er til mindst mulig gene for vores omgivelser. Alligevel kan det ikke indgås, at du som nabo vil blive generet af støj og støv.

Gener fra arbejdet

I forbindelse med arbejdet kan du forvente støjgener, når vi beskærer beplantningen langs banen, og når vi graver renden til de nye kabler langs sporet. Generne fra beskæringsarbejdet svarer til støjen fra en motorsav, mens generne fra gravearbejdet svarer til støjniveauet for en normal gravemaskine. 

Støjgenerne fra arbejdet vil være forbigående, da arbejdet hele tiden flytter sig langs sporet. Vi forventer, at arbejder skrider frem med ca. 300-800 meter i døgnet. 

Når vejret er tørt, kan det støve fra arbejdet.

Vi beklager de gener, vores arbejde har for dig som nabo.