Naturen langs med Den nye bane

I forbindelse med byggeriet af den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted forpligtigede Banedanmark sig til følge flere love på natur- og miljøområdet.

På denne side præsenterer vi et udvalg af lovene samt et billedgalleri fra steder langs med den 60 km lange strækning.

Natura 2000 

Natura 2000 er en samlebetegnelse for EU’s fuglebeskyttelses- og habitatområder. For disse områder gælder fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Her er det et helt område, der er beskyttet.

Området ved Køge Å er det eneste Natura 2000-område på den nye jernbanestrækning mellem København og Ringsted. Her har det været ekstra strenge krav til Banedanmark under opførelsen af jernbanebroen over Køge Å, hvor det var vigtigt at bevare åens bredder.

I Køge Å lever den sjældne fiskeart pigsmerlingen, som lever i åer, bække og søer med langsomt flydende eller stillestående vand.

Habitatdirektivets bilag IV-arter 

Habitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte en række truede, sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres levesteder, også selv om de lever uden for de særlige beskyttelsesområder. Da disse arter er oplistet på bilag IV i habitatdirektivet, kaldes de for bilag IV-arter.

For at kompensere for den øgede barrierer, en ny jernbane har for dyrene, er der blandt andet etableret faunapassager, så dyrene trygt kan krydse banen. 
Den nye jernbanestrækning mellem København og Ringsted har 42 tørre og 32 våde faunapassager.
 

Naturbeskyttelsesloven

Der er en række naturområder, der er beskyttet af §3 i naturbeskyttelsesloven. Det drejer sig blandt andet om enge, moser og vandhuller. 
I forbindelse med byggeriet af den nye bane, blev der inddraget naturområder. Disse er blevet erstattet i forholdet 1:2. I forbindelse med banebyggeriet berørte vi 26 søer og vandhuller. Efter banens færdiggørelse er tallet på søer og vandhuller ved banen 62. 
 

Skovloven

Næsten alle danske skove er fredskov. I områder, hvor København-Ringsted-projektet har medført indgreb i fredskov har Banedanmark plantet erstatningsskov et andet sted. Erstatningsarealet skal ifølge skovloven udgøre mellem 110 og 200 pct. af det areal, der fældes. Sagt med andre ord. Når Banedanmark har fældet et træ, har vi plantet to et andet sted. 

 

Natur og miljø langs med Den nye bane