Se billederne fra spektakulært broløft ved Køge Nord Station

Tre kæmpe kraner skulle der til for at løfte det første element til Køge Nord Stations nye gangbro på plads.

Banedanmarks hovedentreprenør Bladt Industries udførte det spektakulære broløft lørdag eftermiddag den 4. november under stor bevågenhed fra interesserede naboer og den fremmødte presse. 

Broelementet, der blev løftet på plads henover S-banen, vejer i omegnen af 160 tons og er det første af i alt seks elementer, der tilsammen skal udgøre Køge Nord Stations 225 meter lange gangbro.

Se billederne fra montagen i galleriet nederst på siden.

Se indslag fra broløftet i TV 2 Lorry.

Dronefilm af broløft

Fakta om Køge Nord Station

Køge Nord Stations gangbro bliver 225 meter lang
Gangbroen består af i alt seks stålelementer
Stålelementerne er i gennemsnit 10 meter brede og 40 meter lange, måler knap 3 meter i højden og vejer mellem 108 og 144 ton
Gangbroen kommer med elevatorer og rulletrapper til at bestå af ca. 1000 ton stål
Stationen er designet af COBE og Dissing+Weitling i samarbejde med COWI
Køge Nord Station bliver en ny port til København for de 100.000 dagligt passerende, og et vigtigt skridt på vejen for de på sigt over 8.000 daglige brugere.
Anlægget af Køge Nord Station omfatter en 225 meter lang gangbro med dertilhørende rulletrapper, trapper og elevatorer samt perroner på fjernbane og S-bane. Dertil bygges et stort Parkér og Rejs-anlæg ved stationen. 
Byggeriet blev påbegyndt i juli 2016 og stationen åbner i forbindelse med åbningen af Den nye bane København-Ringsted i slutningen af 2018.

Seneste nyt om projektet

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med seneste nyt om anlægsarbejdet. Her kan du også tilmelde dig vores naboinformationsservice, så du får nyheder direkte på mail. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kobenhavn-ringsted@bane.dk eller på tlf.: 82 34 05 01.

Følg os på

Facebook og Instagram eller på Køge Nord Stations hjemmeside.

 

Broløft ved Køge Nord Station