Randersvej

Banedanmark er i gang med de forberedende arbejder til elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aarhus. Det betyder blandt andet, at 34 broer på den 108 km lange strækning skal bygges om, så der bliver plads til det kommende kørestrømsanlæg. Når banen om få år er klar til el-tog, giver det mulighed for kortere rejsetid og mere stabil drift, ligesom togrejsen bliver endnu mere miljørigtig.

Broen der fører Randersvej over banen syd for Aarhus i Stilling er for lav til det kommende kørestrømsanlæg. Broen er opført i 1975 og skal bevares. Derfor udfører en sænkning af sporene, der skal sikre, at der bliver plads nok under broen.

Vores arbejde
Vi er i gang med at gøre klar til at arbejde i sporet under broen, der fører Randersvej over jernbanen mellem Skanderborg og Hørning. Vi skal sænke sporene med op til 60 cm over en strækning på ca. 0,5 kilometer, så der bliver plads til køreledningsmasterne under vejbroen.

V
i fjerner skinner, sveller, skærver og resten af sporet. Når vi har gravet ud til den korrekte dybde, anbringer vi igen det hele. Mens vi udfører denne del af arbejdet, arbejder vi i døgndrift omkring broen, og banen vil være spærret for togdrift.

  • 17.-27. juli
  • 28.-30. august

I de to perioder, hvor banen er spærret for togtrafik udfører vi alt det arbejde, som ikke er muligt at gennemføre, mens der kører tog. Vores arbejde får ikke indflydelse på vejtrafikken. Vi forventer at være færdige med arbejdet i begyndelsen af september.

Togtrafikken
I perioder vil der være indskrænkninger i togtrafikken, og i to perioder vil jernbanen være helt spærret for togtrafik:
- 17.-27. juli mellem Vejle og Århus
- 28.–30. august mellem Vejle og Horsens

Hvis du planlægger en rejse med toget, anbefaler vi, at du orienterer dig på rejseplanen.dk.